Et flertal af københavnske politikere ønsker – i følge BT – et forbud mod køb af sex. Siger Anne Vang (politisk ordfører for Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen):

“Der er behov for ny lovgivning, fordi prostitution for rigtig mange kvinder ikke er et frit valg, men udnyttelse.”

For nogle kvinder er det et frit valg (se f. eks. her, her og her) at arbejde som luder og det skal vel ikke komme dem til skade at andre kvinder bliver udnyttet. Hvis en kvinde tvinges til at prostituere sig, er der love der beskytter hende og som den der har udøvet tvangen kan straffes efter. Det er ret enkelt.

Men i det hele taget er der vel mange mennesker der har et job som ikke direkte er et frit valg, men som de derimod har været nødt til at tage af den ene eller anden grund. Faktisk har Københavns Kommune ikke selv tidligere tøvet med at udnytte både mænd og kvinder:

“I dag vil 200 kontanthjælpsmodtagere i Frederiksberg og Københavns kommuner modtage et brev fra kommunen med besked om, at de skal melde sig som avisbude snarest muligt. Hvis de siger nej, så ryger kontanthjælpen.” (Dagbladet Arbejderen, 23. august 2006)

Og så kunne man jo med Anne Vangs egne ord sige: Der er behov for en ny lovgivning, fordi avisbud for rigtig mange mennesker ikke er et frit valg, men udnyttelse! Skulle vi på samme måde forbyde alt avisbudarbejde fordi nogen bliver tvunget ud i det af skumle bagmænd?

Ja, jeg ved at der findes prostituerede i Danmark, som ikke er her af egen fri vilje, men det er sagen uvedkommende! Der findes love der forbyder den slags tvang. At en lov bliver overtrådt betyder ikke at man skal lave en ny. Man kan i stedet enten give politiet flere midler til at håndhæve den eller overveje at skærpe straffen. Man går jo heller ikke hen og forbyder banker fordi der findes bankrøvere?

Jeg er ikke helt færdig med argumenterne i den artikel som jeg tog fat på for et par dage siden, nemlig “Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem” af Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen. Artiklen er sådan en jungle af fordomsfuld argumentation at jeg næppe kan overkomme at hakke mig igennem det hele. Her er dog et citat mere:

“Vi må tage vores samfunds værdier og kvindesyn op til revurdering og ændre dem. Det er vigtigt, at de opvoksende og kommende generationer vokser op i et samfund, hvor det ene køn ikke er en handelsvare på linje med kvæg, men at vi ser på de to køn som individer med samme værd og lige muligheder.”

Igen kortslutter forfatterne fuldstændig deres i deres argumentation.

For det første: Det ene køn er ikke en handelsvare på linje med kvæg. Man kan ikke købe kvinder på markedet (og man må slet ikke slagte dem, for slet ikke at tale om at spise dem). Faktisk er det i vores samfund fuldstændig umuligt at handle med slaver på nogen måde. (De eneste der kan handles er professionelle sportsfolk, hvis ydelser faktisk helt legalt kan købes og sælges, men det er en anden historie.) Hvad jeg kan gøre er følgende:

Jeg kan betale en kvinde for … … at komme og gøre rent i mit hjem. … at klippe mit hår, negle, fødder og sikkert meget andet. … at give mig medicin hvis jer er syg. … at skifte min ble når jeg bliver gammel og inkontinent … at passe mine børn. … at lave min mad og servere den for mig. … at bo i mit hjem mens hun laver meget af ovenstående (og oven i købet til elendig løn, hvis hun er aupair)

Pointen er at det alt sammen er frivilligt. En anden pointe er at flere af disse ting er noget som kvindebevægelsen i årevis har kæmpet for ikke skulle være typiske pligter for kvinder. Men ikke desto mindre kunne jeg i morgen betale en eller flere kvinder for at gøre disse ting for mig. Jeg kunne også vælge at finde en kvinde der kunne tilfredsstille mine seksuelle behov hvis jeg havde lyst til det. Igen er pointen at det ville være ganske frivilligt fra hendes side (hvis jeg forsøgte at tvinge hende ville det være strafbart, uanset om jeg betalte hende eller ej).

Så nej! Kvinder kan ikke handles på linie med kvæg eller noget som helst andet. Det kan mænd i øvrigt heller ikke. Men både mænd og kvinder kan betales for at gøre forskellige ting mod betaling. Man kan kalde det at sælge sig selv, men man kan også kalde det at have et arbejde.

Men hvad er det for en snak om at…

“det er vigtigt, at de opvoksende og kommende generationer vokser op i et samfund, hvor […] vi ser på de to køn som individer med samme værd og lige muligheder.”

Det bliver ligegodt svært at opfylde det det sidste, hvis man set så firkantet på tingene som forfatterne til artiklen gør, for de har et problem med at:

“Holdningen er, at mænd ikke forbryder sig imod samfundets normer ved at benytte sig af prostitution. Derimod fastholdes det gængse billede af mænds medfødte natur som virile med et særligt påtrængende og uopsætteligt seksuelt behov.”

Mænd er virile (det ligger ligefrem i ordet, der kommer fra latin: vir som betyder mand), men mænd er også forskellige fra kvinder og det er måske det der er problemet for de tre kvinder der har skrevet denne artikel. Mænd har tydeligvis et behov som er årsagen til verdens ældste erhverv – kvinder har ikke et tilsvarende behov (eller mere præcist kunne man sige, at det i hvert fald kommer til udtryk på en anden måde) ellers ville et lignende gammelt erhverv eksistere med modsatte fortegn. Det gør det bare ikke.

Derfor er nogle mænd villige til (tvungne til) at betale for det og nogle kvinder villige til at gøre det mod betaling. Mænd og kvinders seksualitet er nemlig ikke bare forskellig, de er modsætninger til hinanden. Det er vores natur. Derfor på en gang passer vi sammen og er alligevel så forskellige.

Det er også derfor at mænd og kvindes seksualitet nu engang ikke passer ind i et kønspolitisk skema der ikke bare vil “samme værd og lige muligheder,” men også udrydde alle forskelle! Det kan man bare ikke, uanset om man som forfatterne gør, benægter fakta og fornægter menneskets natur. Men årtusinders seksualhistorie forsvinder ikke og kan ikke udryddes med en ideologisk betinget fiks ide.

Spørgsmålet er så, hvilken seksualitet man overhovedet selv kan have, når man, så fordomsfuldt som forfatterne gør, benægter selve den menneskelige seksualitets natur.

Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen: Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem.

“Vi forkaster vold i vort samfund, men hvorfor accepterer vi så prostitution?”

Vi fortsætter lige med flere pointer fra den artikel jeg også kommenterede forleden. Denne gang er det en tilsyneladende helt banal sammenligning, som dog har samme udgangspunkt som citatet fra i går: nemlig i plat fordom og derfor kommer dets ophavsmænd helt galt af sted.

Sammenligningen mellem vold og prostitution holder simpelthen ikke: vold er fysiske overgreb mod ofte tilfældige, mere eller mindre uskyldige mennesker, der ikke selv har ønsket at havne i den situation. Prostitution er noget kvinder frivilligt vælger (det er altså voksne mennesker vi taler om!) og derfor kan det ikke være et fysisk overgreb. Derfor er der også tale om to forskellige ting. Vold straffer vi fordi det handler om et menneske der forbryder sig mod et andet. Prostitution er en frivillig aftale mellem to voksne mennesker og det skal staten (eller andre) ikke blande sig i.

“Kvinder handles ind i Europa – ind i Danmark til et liv i prostitutions- og sexindustrien. Et liv i konstant smerte, ydmygelse og frygt. Og stadig bliver prostitution som samfundsfænomen accepteret.”

At der findes kvinder der ufrivilligt havner i prostitution, hvad jeg slet ikke vil benægte forekommer, er ikke et argument mod prostitution, lige så lidt som dramatiske beskrivelse af mislykkede henrettelser (folk der er blevet grillet længe og mere eller mindre levende i den elektriske stol, bødler der har ramt delvis forbi med øksen, skytter der ikke har formået at ramme den dødsdømte med dræbende skud o.s.v. o.s.v.) er et argument mod dødsstraf, men blot argumenter for at metoden er forkert. Argumenter mod dødsstraf skal findes andetsteds. På samme måde er det et argument mod prostitution at kvinder fra andre lande bliver solgt og tvunget til det i Danmark: det er bare en sag for politiet. Tvungen prostitution kan sidestilles med voldtægt og ulovlig frihedsberøvelse og det kan man straffes for.

Kvinder bliver frivilligt prostituerede. Selvfølgelig. Men lige så selvfølgeligt er de underlagt et samfundsmæssigt krav om at skaffe sig en indtægt som alle andre kvinder, der på lignende vis sælger sig selv: Der er mange kvinder derude i det danske samfund som er emanciperede udi elendige jobs, de sikkert hellere ville være foruden og som ender uden for arbejdsmarkedet, med dårlig ryg af at have siddet for meget ved et skrivebord, eller nedslidte med diverse arbejdsrelaterede skader efter have udført belastende fysisk arbejde hele livet igennem. Kan det undre at nogen kvinder vælger at tjene pengene som prostituerede, (For en luders meget interessante egen beretning, så se her, her og her) med en langt behageligere arbejdstid, fremfor at tjene pengene ved at sælge sig selv til en arbejdsgiver 40 timer om ugen?

Pointen er da også at Riis-Jørgensen, Otzen og Lund Jensens indstilling til prostitution intet har at gøre med omsorg eller bekymring for de prostituerede eller deres vilkår: der ligger helt andre følelser bag. (Det vender jeg tilbage til.)

En interessant pointe er i øvrigt at kvinderne har selv bedt om “frigørelsen” og har kæmpet hårdt for den gennem i hvert fald det sidste århundrede. Fremfor at være økonomisk afhængig af deres ægtefælle, er de nu tvunget til selv at tjene pengene: spørgsmålet der aldrig bliver stillet er, hvorfor det nødvendigvis skulle være så meget smukkere at få til dagen og vejen ved at sælge sig selv til en tilfældig arbejdsgiver, fremfor at få det hele foræret af den man elsker og har valgt at dele sit liv med?

Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen: Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem.