It is curious, too, that though the modern man in the street
is a robot, and incapable of love
he is capable of an endless, grinding, nihilistic hate:
that is the only strong feeling he is capable of;
and therein lies the danger of robot-democracy and all the men in the street,
they move in a great grind of hate, slowly but inevitably.
— D. H. Lawrence: Robot Feelings (1932)
[20100730]
Hvad er skjønt som Havet, naar det sine Bølger
vælter imod Kyst,
ræd for Stormen, som forfølger
dem med Sang og Lyst,
naar det suser
vildt og mægtig bruser
og de stolte Skibe knuser,
naar fra Dybet op sig hæver
vildt i Vrede Havets Drot,
naar den faste Havbund bæver,
rokker selv hans stærke Slot.
— Fr. Winkel Horn: Digte, Kbh., 1872. ➜
"Therefore we must make ourselves indifferent to all created things, in so far as it is left to the choice of our free will and is not forbidden. Acting accordingly, for our part, we should not prefer health to sickness, riches to poverty, honor to dishonor, a long life to a short one, and so in all things we should desire and choose only those things which will best help us attain the end for which we are created."
— St. Ignatius: Spiritual Exercises. Overs. A. Mottola. New York 1964. s. 47-8.
"Panikken vil aldrig mangle anledning, og jeg finder det kedsommeligt at remse op, hvilke temaer panikken i vor tid med fryd har kastet sig over: Ozonlaget, som nedbrydes af spraydåser og køleskabe, den påståede skovdød, der med “videnskabelig” sikkerhed skyldes den sure regn, sprøjtemidler, kemisk industri, døde hummere i Kattegat, afbrændinger af giftstoffer i Nordsøen, sældød, burhøns, drivhuseffekten, hvalerne der måske uddør, og hvad vil verden være uden hvaler? Præcist det, som den nu er uden dinosaurer og sabeltigre."
— Johannes Sløk: Det her samfund. Viby 1989. s. 61
Flade Egne og lave Skyr,
toppede Brosten og smaabitte Byr,
om Spejlglas-Kugler, man vandrer forbi
og øjner sit bredeste Ansigt i.Foraars-Enge og Piletrær!
Findes der grønnere Land end her?
Solen lidt søvnig, Stranden lidt sur.
Intet forhastet — Alting Natur.
— Sophus Claussen: I Arkadien – Foraarsrim fra en Købstad. I: Pilefløjter (1899)
"Literature…has no relevance to the young who were brought up on television and movies, and though they are doubtless happier for the whole experience, they are also quite unable to comprehend the doubleness of things, the unexpected paradox, the sense of yes-no with which there can be no true intelligence, no means, in fact, of examining life as opposed to letting it wash over one."
— Gore Vidal: Two sisters, 1970 p. 41.
"... jeg siger jer, at det er den største Lykke for et Menneske at diskutere hver eneste Dag om, hvorledes man kan blive et godt Menneske, og lignende Ting, som I har hørt mig tale om, naar jeg har prøvet mig selv og andre, og at et Liv uden saadan stadig Prøven ikke er menneskeværdigt."
— Sokrates' Forsvarstale (Platons Skrifter bd. 1, Kbh. 1932. s. 294)
[20160101]
Stille staar jeg her og ene,
stirrer gennem snevre Tremmer,
tror, at det er dig, som Grene
og som Taage for mig gemmer,
hører Gruset sagte knitre,
kalde — men er lukket ude
bag de tunge, stængte Gitre.
— Iben Nielsen: Digte og Vers, Kbh. 1899. ➜
"He walked out in the gray light and stood and he saw for a brief moment the absolute truth of the world. The cold relentless circling of the intestate earth. Darkness implacable. The blind dogs of the sun in their running. The crushing black vacuum of the universe. And somewhere two hunted animals trembling like ground-foxes in their cover. Borrowed time and borrowed world and borrowed eyes with which to sorrow it."
— Cormac McCarthy: The Road
[20250815]
De stenede Agre,
de Heder saa magre,
hvor Ormen sig vrider af Sult under Sand,
hvor Skarv holder Davre,
mens Loke saar Havre
i spottende Leg om det trællende Spand,
der joges I hen, og der randt eders Liv,
saamangen gjæv Svends med sin ammende Viv.
— Jeppe Aakjær: Hejmdals Vandringer, 1924. ➜