Små mennesker. Det er hvad dette handler om. Mennesker uden format, uden kritisk distance til sig selv og i sidste ende – og det er måske det allerværste – mennesker uden selvironi. The Guardian har bragt en karrikaturtegning af den danske statsminister i nazi-kostume der med hånden hvilende på røven af en gris erklærer at “it’s offensive to compare us to the naziz” og den ser således ud: Steve Bell on Denmark seizing refugees’ assets.
I sig selv en harmløs politiske satire og vel indenfor rammerne af hvad man, som politiker og offentlig person i det hele taget, må kunne forvente af hån, spot og latterliggørelse. Dette er hvad ytringsfriheden handler om, det var på denne slagmark at slaget om Muhammedtegningerne blev udkæmpet, det var dette der var hele pointen med al den balade og kampen for friheden til at håne og spotte og latterliggøre. Var det ikke?
Men ak nej. Tegningen har vakt anstød og Pis Kjærsgaard udtaler i følge flere medier (BT og DR) at “de medier bør trække den tilbage og faktisk også beklage den.” og selvom hun ihærdigt forsøger at relativere sit krav, “Og læg mærke til, at jeg siger ”bør” og ”burde”, og jeg stiller selvfølgelig ikke nogle krav. De må gøre, som de vil, fuldstændig. Men jeg synes bare ikke, at det er rimeligt, og derfor siger jeg, at det bør de trække tilbage.” (TV2) så overbeviser det ikke. Det er ret svært at se forskellen mellem hendes ærinde og det som ret mange muslimer havde efter offentliggørelsen af de berømte tegninger i Jyllands-Posten. Hun er blevet stødt. Hun forklarer til TV2:
TV2: Men jeg går ud fra, at du stadig ikke mener, at Jyllands-Posten bør beklage og trække deres Muhammed-tegninger tilbage. Hvad er egentlig forskellen på de satiretegninger?
Pia Kjærsgaard: Nej, men jeg synes også, der er meget stor forskel. Det her er et lovforslag i Danmark, som i den grad er kørt op og misforstået. Og så synes jeg, at det er forkert, at man bare kører løs på de misforståelser. Man ved udmærket godt, hvad det drejer sig om. Og det synes jeg faktisk, er den meget store forskel. Jeg synes ikke, der er nogen sammenligning – overhovedet. Og prøv lige at hør; jeg har heller ikke tænkt mig at brænde ambassader af, gå i demonstration på mod den britiske ambassade eller trampe på deres flag.
TV2: Men profeten Muhammed med en bombe i turbanen, er der jo også folk, som synes er langt over stregen og med til at tegne et forkert billede?
Pia Kjærsgaard: Så snart man begynder at trække nazi-kortet, synes jeg virkelig, at det er for groft.
Åh ja, det velkendte nazi-kort. Det er da også for groft at bringe det i spil, ikke?
Men hov, Pia Kjærsgaard har selv ved tidligere lejligheder spillet det grove nazi-kort, som f. eks. da hun sagde at “… denne terrorisme har sine rødder i islamismen. Denne nye verdensrevolutionære bevægelse, som vi nu i den frie verden bliver nødt til at forholde os til – efter at vi stort set har fået gjort det af med nazismen og kommunismen.” (Berlingske) Det var i øvrigt også Pia Kjærsgaard der engang gav udtryk for, at det at ikke længere gav så megen mening at skelne mellem islam og islamisme “Jeg bryder mig ikke om dem, der generaliserer muslimer. Men med selve islam, der må jeg sige, at jeg har sværere og sværere ved at skelne mellem islam og islamismen.” (Information). Og det er jo en fin lille ligning som dermed opstår: Islam = Islamisme = Nazisme/Kommunisme.
Det var i øvrigt også Pia Kjærsgaard der spillede nazi-kortet dengang Danmark blev kritiseret af den tyske viceudenrigsminister Werner Hoyer for at indføre øget grænsekontrol. (BT) Men lad nu det ligge.
Langt værre er dette afsindige mangel på format; at man efter engang at have kæmpet for ytringfriheden og retten til at håne, spotte og latterliggøre ikke bare kan trække på både skuldrene og smilebåndet, når vinden vender og pludselig blæser en imod. I stedet beklager man sig i samme vendinger som de andre gjorde den gang og mener at de andre burde trække deres karrikaturer tilbage og beklage og dermed afslører man i virkeligheden blot at “ytringsfriheden” dengang bare var et gidsel i en helt anden kamp, at den var reduceret fra at være et ubøjeligt princip, til være et føjeligt værktøj i en politisk-religiøs kamp. Pia Kjærsgaards ord efter Muhammed-krisen om “vores grundlovssikrede ytringsfrihed er ikke til salg for en liter sødmælk i Saudi Arabien” og at “Ytringsfrihed – det er aldrig noget, man får rakt på et sølvfad. Heller ikke i dagens Danmark. Ytringsfrihed er noget, man tager.” (Information) står tilbage som tomme ord, fordi hun, som så mange andre i øvrigt, ikke formår at skelne mellem principper og personlige fordomme og ikke mindst fordi hun er villig til at gradbøje de første så de passer til de sidste.
— Steve Bell on Denmark seizing refugees' assets – cartoon, The Guardian, 26. jan. 2016
— Muhammed-tegninger var okay - men nu er Pia K. sur: Træk nazi-tegning tilbage, og sig undskyld!, BT, 28. jan 2016
— Politikere kan ikke se komikken i britiske satiretegninger, DR, 27. jan. 2016
— Pia Kjærsgaard: Derfor bør avis trække nazi-tegning af Løkke tilbage, TV2, 28. jan 2016
— Pia K.: Islamister truer vores demokrati, Berlingske, 19. sep 2004
— Værdidebatten ligger dybt i folk, Information, 21. jan. 2010
— Pia Kjærsgaard svarer ambassadør igen med nazisme, BT, 9. jun. 2012
— 'Forudsigeligt at Pia trækker nazi-kortet', BT, 9. jun. 2012
— Pia Kjærsgaard:Ytringsfriheden skal forsvares, Information, 6. jun. 2006