UTI: Den Politiske Komedie

Træt

2016-02-02 by Admin

Små mennesker. Det er hvad dette handler om. Mennesker uden format, uden kritisk distance til sig selv og i sidste ende – og det er måske det allerværste – mennesker uden selvironi. The Guardian har bragt en karrikaturtegning af den danske statsminister i nazi-kostume der med hånden hvilende på røven af en gris erklærer at “it’s offensive to compare us to the naziz” og den ser således ud: Steve Bell on Denmark seizing refugees’ assets.

I sig selv en harmløs politiske satire og vel indenfor rammerne af hvad man, som politiker og offentlig person i det hele taget, må kunne forvente af hån, spot og latterliggørelse. Dette er hvad ytringsfriheden handler om, det var på denne slagmark at slaget om Muhammedtegningerne blev udkæmpet, det var dette der var hele pointen med al den balade og kampen for friheden til at håne og spotte og latterliggøre. Var det ikke?

Men ak nej. Tegningen har vakt anstød og Pis Kjærsgaard udtaler i følge flere medier (BT og DR) at “de medier bør trække den tilbage og faktisk også beklage den.” og selvom hun ihærdigt forsøger at relativere sit krav, “Og læg mærke til, at jeg siger ”bør” og ”burde”, og jeg stiller selvfølgelig ikke nogle krav. De må gøre, som de vil, fuldstændig. Men jeg synes bare ikke, at det er rimeligt, og derfor siger jeg, at det bør de trække tilbage.” (TV2) så overbeviser det ikke. Det er ret svært at se forskellen mellem hendes ærinde og det som ret mange muslimer havde efter offentliggørelsen af de berømte tegninger i Jyllands-Posten. Hun er blevet stødt. Hun forklarer til TV2:

TV2: Men jeg går ud fra, at du stadig ikke mener, at Jyllands-Posten bør beklage og trække deres Muhammed-tegninger tilbage. Hvad er egentlig forskellen på de satiretegninger?

Pia Kjærsgaard: Nej, men jeg synes også, der er meget stor forskel. Det her er et lovforslag i Danmark, som i den grad er kørt op og misforstået. Og så synes jeg, at det er forkert, at man bare kører løs på de misforståelser. Man ved udmærket godt, hvad det drejer sig om. Og det synes jeg faktisk, er den meget store forskel. Jeg synes ikke, der er nogen sammenligning – overhovedet. Og prøv lige at hør; jeg har heller ikke tænkt mig at brænde ambassader af, gå i demonstration på mod den britiske ambassade eller trampe på deres flag.

TV2: Men profeten Muhammed med en bombe i turbanen, er der jo også folk, som synes er langt over stregen og med til at tegne et forkert billede?

Pia Kjærsgaard: Så snart man begynder at trække nazi-kortet, synes jeg virkelig, at det er for groft.

Åh ja, det velkendte nazi-kort. Det er da også for groft at bringe det i spil, ikke?

Men hov, Pia Kjærsgaard har selv ved tidligere lejligheder spillet det grove nazi-kort, som f. eks. da hun sagde at “… denne terrorisme har sine rødder i islamismen. Denne nye verdensrevolutionære bevægelse, som vi nu i den frie verden bliver nødt til at forholde os til – efter at vi stort set har fået gjort det af med nazismen og kommunismen.” (Berlingske) Det var i øvrigt også Pia Kjærsgaard der engang gav udtryk for, at det at ikke længere gav så megen mening at skelne mellem islam og islamisme “Jeg bryder mig ikke om dem, der generaliserer muslimer. Men med selve islam, der må jeg sige, at jeg har sværere og sværere ved at skelne mellem islam og islamismen.” (Information). Og det er jo en fin lille ligning som dermed opstår: Islam = Islamisme = Nazisme/Kommunisme.

Det var i øvrigt også Pia Kjærsgaard der spillede nazi-kortet dengang Danmark blev kritiseret af den tyske viceudenrigsminister Werner Hoyer for at indføre øget grænsekontrol. (BT) Men lad nu det ligge.

Langt værre er dette afsindige mangel på format; at man efter engang at have kæmpet for ytringfriheden og retten til at håne, spotte og latterliggøre ikke bare kan trække på både skuldrene og smilebåndet, når vinden vender og pludselig blæser en imod. I stedet beklager man sig i samme vendinger som de andre gjorde den gang og mener at de andre burde trække deres karrikaturer tilbage og beklage og dermed afslører man i virkeligheden blot at “ytringsfriheden” dengang bare var et gidsel i en helt anden kamp, at den var reduceret fra at være et ubøjeligt princip, til være et føjeligt værktøj i en politisk-religiøs kamp. Pia Kjærsgaards ord efter Muhammed-krisen om “vores grundlovssikrede ytringsfrihed er ikke til salg for en liter sødmælk i Saudi Arabien” og at “Ytringsfrihed – det er aldrig noget, man får rakt på et sølvfad. Heller ikke i dagens Danmark. Ytringsfrihed er noget, man tager.” (Information) står tilbage som tomme ord, fordi hun, som så mange andre i øvrigt, ikke formår at skelne mellem principper og personlige fordomme og ikke mindst fordi hun er villig til at gradbøje de første så de passer til de sidste.

— Steve Bell on Denmark seizing refugees' assets – cartoon, The Guardian, 26. jan. 2016
— Muhammed-tegninger var okay - men nu er Pia K. sur: Træk nazi-tegning tilbage, og sig undskyld!, BT, 28. jan 2016
— Politikere kan ikke se komikken i britiske satiretegninger, DR, 27. jan. 2016
— Pia Kjærsgaard: Derfor bør avis trække nazi-tegning af Løkke tilbage, TV2, 28. jan 2016 — Pia K.: Islamister truer vores demokrati, Berlingske, 19. sep 2004
— Værdidebatten ligger dybt i folk, Information, 21. jan. 2010
— Pia Kjærsgaard svarer ambassadør igen med nazisme, BT, 9. jun. 2012
— 'Forudsigeligt at Pia trækker nazi-kortet', BT, 9. jun. 2012
— Pia Kjærsgaard:Ytringsfriheden skal forsvares, Information, 6. jun. 2006

Pacifismelogik

2015-02-05 by Admin

Efter det kom frem forleden, at Islamisk Stat (som jo slet ikke er en stat, men blot en bande afstumpede bøller med en uhyggelig mængde våben og matchende mentalitet) havde taget livet af en tilfangetagen jordansk pilot ved at spærre ham inde i et bur og sætte ild til ham, har Jordan i en reaktion herpå fremskyndet henrettelsen af en dødsdømt og tilsyneladende uduelig kvindelig selvmordsbomber, som Islamisk Stat egentlig havde forsøgt at udveksle med selvsamme pilot, selvom de allerede havde myrdet ham længe forinden.

Videoen af drabet på piloten, optaget i hd, med udvaglte sekvenser i slow og med perverst stemningsfuld underlægningsmusik blev offentliggjort forleden på flere mere eller mindre obskure medier, men hurtigt fjernet igen: den er absolut ubehagelig, både hvad angår selvehandlingen og hvad angår tankerne, der ligger bag dens fremstilling.

Pacifismelogik Ovenpå dette er det måske en forståelig følelsesladet reaktion fra Jordans side, at man henretter en i forvejen dødsdømt fange. Det kunne nu også ses som en temmelig rationel handling: så er hun da af vejen og der kommer ikke flere forsøg på at udveksle hende med tilfangetagne gidsler. Vi kan ikke vide og kommer aldrig til at vide, hvilke tanker der ligger bag.

Men uanset, så går den slags lystmord jo ikke an i en moderne verden og til Politiken, d. 4/2 2015 udtaler lektor og mellemøstforsker på Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet, Søren Schmidt følgende vurdering af Jordans reaktion:

“Det virker uklogt. I stedet for at holde sig fra det beskidte spil, mudrer man sig selv til. Man kan være så godt som sikker på, at Islamisk Stat nu tænker, at det er deres tur næste gang til at give igen.”

Man kunne nok, og med nogen rimelighed, indvende, at Islamisk Stat ikke har lavet andet, end at give verden igen og igen og igen og det har de gjort overalt, hvor de har haft mulighed for det, ved at dræbe og filme drabet på ethvert gidsel de kan få fat på, i et sikkert velkalkuleret forsøg på at støde alle normale mennesker fra sig og efterfølgende tiltrække det pak, som måtte være tilovers.

Det bliver ikke bedre af, at Søren Schmidt fortsætter retfærdiggørelsen af egen pacifisme, med at konstatere at “henrettelserne af de to fanger kan medvirke til en polarisering, der kan blive farlig for Jordan.” Mon ikke offentliggørelsen af videoen som ovenstående still stammer fra, i forvejen har trukket fronterne tilstrækkeligt tydeligt op, såvel i Jordan som i resten af verden? Hvoraf kommer denne berøringsangst overfor konsekvenserne af krig og strid? Hvoraf denne berøringsanst overfor døden? Hvoraf denne frygt for at engagere sig helhjertet i det beskidte spil? Man kan nu engang ikke muge ud i stalden, uden af få lort på støvlerne.

Jeg kommer til at tænke på Enhedslistens udenrigsordfører (sic!) Christian Juhl, som i oktober naivt udtalte til Politiken, d. 17/10 2014:

“Der skal indgås dialog med ISIL, uanset hvor vanskeligt det kan se ud.”

og endvidere, adspurgt om han troede man kunne overtale IS til noget, svarede:

“Jamen, hvorfor ikke. Hvis man bruger en kombination af at få lukket totalt af for, at de kan sælge olie, stopper alle sponsorbetalinger til dem og så går ind og siger »Hey, nu skal det stoppe, ellers har I ingen venner på den her jord«. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre?”

Jamen, de har allerede ingen venner på jord. I hvertfald ingen normale, empatiske, rationelle mennesker. De betår af og følges af ligesindende religiøse tosser og, som jeg vist har skrevet tidligere (se: fools of the world), så kan man ikke tale fornuft med religiøse fundamentalister. Jo mere formørkede mennesker er, i deres urokkelige tro på at deres egen gud er udgangspunktet for den eneste universelle og evigt gyldige sandhed, jo mindre tilbøjelige er de, til at lytte til fornuft og logik. Det er ret enkelt.

Derfor er kun et middel der virker overfor menneske som disse, og det er at besvare hårdt med hårdere og kort sagt dræbe flere af dem, end de kan nå at dræbe af os og ikke mindst at gøre det hurtigt og effektivt, inden deres gift spreder sig mere end højst nødvendigt.

Écrasez l’infâme!

– o O o –

Som en kuriøsitet, da manden tilsyneladende er fuldstændig blottet for fornuft og omtanke, skal da lige tilføjes Christian Juhls imbecile svar på det ret påtrængende spørgsmål:

“Christian Juhl, hvem forestiller du dig rent praktisk skal indlede dialogen med IS?

Det skal de, der har den bedste kontakt til dem. Det besynderlige er jo, at vestlandene, især USA, har trænet dem på et tidspunkt, og Qatar og Saudi-Arabien, som nu er med i den koalition, har været store økonomiske støtter af dem, så derfor må der være nogle kontakter. Jeg har ingen kontakter til dem, så jeg aner ikke en pind om det …” (Politiken, d. 17/10 2014)

Nej, tydeligvis ikke! Personligt kunne jeg nu godt tænke mig, at se Christian Juhl sendt afsted på en fredsbevarende mission til Isilland, hvor han med hvidt flag i den ene hånd og en arabisk parlør i den anden, kunne forsøge at udrive Allahs udsendte af deres vildfarelser. Måske vi oven i købet kunne være så heldige, at Isilerne ville dokumentere mødet på en fin lille video.

— Forsker: Hævn-henrettelser i Jordan er vand på Islamisk Stats mølle. Politiken, d. 4/2 2015
— EL kræver dialog med Islamisk Stat. Politiken, d. 17/10 2014
— Still fra video (via dumpert.nl)

kvindekvoter

2011-03-09 by Admin

“Kvinder og mænds andel i bestyrelser indgår for os i en bevidst mangfoldighedsstrategi. Kønskvotering er fejlagtigt hos mange debattører, inklusive ministeren, blevet til kvindekvoter. Kønskvotering handler om at skabe balance, uanset om det er mænd eller kvinder, det drejer sig om. I det konkrete tilfælde med virksomhedsbestyrelser vil det i de fleste tilfælde være kvinder, der kvoteres ind, men vi ved fra det offentlige område vedrørende råd, nævn og udvalg, at der i dag kvoteres både mænd og kvinder. Det behøver ikke gå fra 0 til 50 på en dag. Vi respekterer, at rekrutteringsgrundlaget kan være forskelligt i forskellige brancher. Men det skal gå fremad år for år. Og det gør det ikke nu. “

Således skriver to radikale folketingskandidater i Berlingske. Argumentet de fremfører er at “ligestilling svarer til mangfoldighed, der erfaringsmæssigt fører til innovation, der igen fører til vækst,” men den række af argumenter er nok strukket lidt vel rigeligt og underminerer nærmest sig selv.

At ligestilling (vi taler her om ligestilling kønnene i mellem) skulle svare til mangfoldighed kan anskues på to måder, nemlig enten at mænd er en ensartet masse og at kvinder står for mangfoldigheden og at flere kvinder derfor vil bringe mangfoldighed – den ser vi bort fra her, det er ikke det der menes – eller at mænd for sig og kvinder for sig er en forholdsvis ensartet masse og at det grundlæggende giver mangfoldighed at blande de to.

Nu er der blandt mænd alene mangfoldighed nok at tage af – betænkt f. eks. Sven Ole Thorsen, Ole Henriksen, Mogens Glistrup og Peter Lundin, alle særdeles innovative typer på deres eget felt – og den mangfoldighed der efterlyses er derfor af den slags som ikke har relevans for den konkrete (ansættelses)situation, for de der skal ansætte kan jo frit vælge enten en kvinde eller en mand hvis de ønsker det, men derimod et ønske om en mangfoldighed som bunder i en blot og bar kønsspecifik forskel: kvinder skal med, bare fordi de er kvinder. (Et eller ander sted i det argument ligger også en implicit præmis om at mænd ikke er gode nok, bare fordi de er mænd, men den lader jeg ligge til en anden god gang.)

Men hvis kønnet er eneste kvalifikation kan man vende argumentet på hovedet og spørge om kønnet så også kan accepteres som en manglende kvalifikation?

Jeg tror nok jeg kan svare på det spørgsmål på de to forfatteres vegne.

I sidste ende er det der efterlyses ren newspeak ("The basic idea behind Newspeak is to remove all shades of meaning from language, leaving simple dichotomies (pleasure and pain, happiness and sadness, goodthink and crimethink) which reinforce the total dominance of the State." jvf. Wikipedia):

“Vi ønsker os en strategi for ligestilling, mangfoldighed og vækst. Vi ønsker os en mangfoldighedsminister, som kan sætte handling bag ord. Ikke for vores skyld. Ikke for den enkelte kvinde eller mands skyld. For Danmarks vækst og muligheder i fremtiden.”

Der er ikke det store indhold i disse fem linier og derfor kan de let, med baggrund i artiklen, oversættes sætning for sætning således:

“Vi vil have en plan for hvordan vi får kvinde i gode jobs. Vi vil have en minister der kan tvinge flere kvinde ind i gode jobs. For jeres skyld. For jeres skyld. For jeres skyld.”

Det her er politik når det er værst, nemlig rendyrket ideologi blottet for enhver form for refleksion over motiver og konsekvenser og desuden pakket ind plusord og klicheer der skal hjælpe med at sælge dette politiske candyfloss til hjælpe- og sagesløse vælgere.

Øv.

— Uffe Elbæk & Sofie Carsten Nielsen, Folketingskandidater for Radikale Venstre: Ligestilling giver vækst. Kommentar i Berlingske, d. 07. marts 2011.

Selverkendelse!

2008-09-18 by Admin

Søren Pind skal skilles fra Fru Pind, det skriver Ekstra Bladet, d. 15. september 2008. Pindene, havde ellers, forgæves, forsøgt at redde stumperne af kæligheden ved at gå i terapi og det gjorde de i to år og det var rigtig godt. Så godt faktisk, at de ikke tøver med at anbefale det til andre. Ikke at det virkede, de skal jo skilles, men det var ikke desto mindre en rigtig god oplevelse:

“Vi har gjort alt for at redde ægteskabet. Vi har i over to år gået i parterapi. Det kan vi varmt anbefale til alle andre, for det har hjulpet os til at komme igennem vores problemer på en ordentlig måde,” siger Pinden og Marie-Louise og tilføjer det, som vi alle godt ved er løgn, men som åbenbart stadig er det mantra, som alt for mange skilsmisseramte mennesker vælger at udsige i et desperat forsøg på at begrænse værdien og omfanget af (ansigts)tabet: "Vi vil stadig være hinandens bedste venner."

To års terapi for at kunne skilles på en ordentlig måde. Man kan så spekulere over hvor uordentligt de var blev et skilt, uden de to års terapi? Skænderier, retsager, vold, død, ødelæggelse? Dumping af Fru Pinds afsjælede legeme i Øresund? To år er lang tid.

Nu er det svært at forestille sig at de for to år siden gik i terapi med henblik på at kunne skilles på en ordentlig måde; mon ikke snarere formålet var at forsøge at redde ægteskabet. Det lykkedes så ikke, men ikke desto mindre er de enige om at det var en god oplevelse. Andre ville måske kunne finde på at kalde det en fiasko, eftersom de jo alligevel endte med at blive skilt, men ikke de implicerede selv.

For de har åbenbart fundet frem til årsagen til hele miseren:

“Parret fortæller, at problemer med skimmelsvamp i huset har været medvirkende til ‘at kittet i rammen om kærligheden begyndte at gå løs’.”

Fru Pind uddyber:

“Det begyndte, da vi købte vores hus i 2003. Kort efter vi var flyttet ind, opdagede vi, at der var skimmelsvamp i huset. Det betød, at vi måtte flytte fra huset og gå i gang med en opslidende kamp med forsikringsselskabet.”

Og?

Det er selvfølgelig ikke og kan aldrig være (medvirkende) årsag til skilsmissen. Årsagen kommer altid indefra. Fra den ene eller den anden eller fra begge to.

At problemer med skimmelsvamp har medvirket til “at kittet i rammen om kærligheden begyndte at gå løs”, er det resultatet af to års terapi? Eller sidder der efter to års terapi to mennesker tilbage fuldstændig blottet for selverkendelse og overbeviste om at det hele har været en så god oplevelse at de er parate til at indvie offentligheden i historien og at det i øvrigt var skimmelsvampen der gjorde det!

Spørgsmålet er hvorfor mennesker som disse ikke ejer blufærdighed? Hvor er grænsen mellem privat og offentlig blevet af? Hvorfor føler enhver fjols i vores samfund, en mikrofon stukket i fjæset, sig tvunget til at udtale sig?

Et godt råd herfra til dem der måtte læse med: Skulle du nogensinde få chancen til at fortælle om dit liv og dine personlige følelser og oplevelser til avis, tv, blade eller radio, så lad være: Chancen for at du har noget interessant at sige er omvendt propotional med sandsynligheden for at du bare gør dig selv til grin.

— Søren Pind skal skilles, EB 15. sept 2008

Eksklusivitet

2007-05-16 by N.N.

"Demokrati må komme først, fordi demokrati er meget inkluderende. Demokrati tolerer og accepterer mangfoldighed. Mens kultur og religion har det med at være ekskluderende."

Naser Khader udtaler sig i Kristelig Dagblad den 16. maj 2007 om Ny Alliances intentioner om at afskaffe kristendomsfaget i folkeskolen, kirkens personregistrering og på langt sigt gøre op med folkekirkens fortrinsstilling i Grundloven.

Ja, religion og kultur er ekskluderende. Ethvert valg vi træffer i vores liv er ekskluderende på et eller andet plan. Nogle valg er simple og kortsigtede. Vælger du for eksempel at drikke kaffe kan du ikke også drikke te (lige nu). Andre valg har betydning for livet. Vælger du at uddanne dig til tømrer kan du ikke også være kok. Vælger du at gifte dig med Anne kan du ikke også (lovligt) tage Bodil til hustru. Det er ret enkelt.

Undertiden bliver valg truffet for dig, som du kun vanskeligt kan gøre om; er du f. eks. født dansker kan du ikke umiddelbart blive tysker. Atter andre valg kan have vidtrækkende konsekvenser for dit liv; hvis du vælger at leve som kristen kan du ikke også være muslim. Andre valg igen er engang for alle blevet truffet for dig; er du mand kan du ikke også være kvinde. Det er faktisk ret enkelt.

Man kunne omvendt sige at hvis man fjerner alt der er eksluderende fra ens liv er det intet tilbage.

Det samme kan siges at være gældende på et nationalt plan.

Skulle vi gøre op med kultur og religion på det grundlag som Khader foreslår, måtte vi også gøre op med nationalitet: At være dansk er ekskluderende. Og med sprog: At tale dansk er ekskluderende. I det hele taget er alt det der gør at vi er danske ekskluderende. Det er derfor vi ikke er tyskere eller svenskere. Hvis du fjerner alt fra det danske samfund er der ekskluderende (som f. eks. religion og kultur) er der intet tilbage som kan kaldes dansk.

Det er faktiske så elementært at det ikke rigtig kan bruges som argumentation for noget som helst og slet ikke på den måde som Khader gør i citatet overfor. Medmindre selvfølgelig at man er ude i et frontalt angreb på enten hele ideen om nationalstaten eller bare det danske samfund som sådan.

(Noget helt andet er den fejlagtige opfattelse som Khader har af ordet ‘demokrati’. Det skal jeg nok vende tilbage til.)
[©udentitel.eu 2007-05-16]