[20240319//Aros]
Først fandt han i en Oversigt
Ideen lovlig pretentiøs,
Begrundelsen ret mangelfuld,
Kompositionen endeløs.
Expositionen virked galt
Og delvis uoriginalt ...
— P. A. Rosenberg: Pil og Plekter, Kbh., 1910. ➜
UTI: Imagine Mundi
[20240318//DGB]
hvorfor vi lever —
ja —
det hænder, at vi er saa glade, at vi synger —
maaske blir vi saa lykkelige, saa glade,
at vi engang stille gaar vores vej,
af angst for at vi ikke mer skal høre livets unge latter —
— Gustaf Munch-Petersen (1912–38)
[20230707//Glyptoteket]
Min store Smerte!
Jeg vil ikke flygte fra dig —
thi da forfølger du mig,
og jeg vil heller ikke
bedøve dig med Laster —
thi da er du Herre over mig;
men jeg vil se dig i Øjnene,
og tvinge dig i Støvet,
med min Sjæls Kraft!
— Hulda Lütken: Drømmen, Gyldendalske Boghandel, Kbh. 1940. ➜
[20170507]
"Am Jüngsten Tag, wenn die Posaunen schallen
Und alles aus ist mit dem Erdeleben,
Sind wir verpflichtet, Rechenschaft zu geben
Von jedem Wort, das unnütz uns entfallen."
"Paa Dommedag, naar de Basuner skralde,
Og alt henvisner, som var nys i Live,
Da ere vi forpligtet Regnskab give
For hvert et Ord, vi lod unyttig falde."
— J. W. Goethe: Warnung. Overs. Emil Aarestrup. ➜
[20180416]
Sørgeligt skrigende Fugle!
alle de taagede Dage
den evigt skændende Krage,
om Natten den klagende Ugle.
Er det saa svært at skikke
sig ensomt blandt øde Grene,
sidde hver Aften ene,
— hvorfor tier I ikke?
— Viggo stuckenberg: Sidste Digte, 1906. ➜
[20180418//FaaborgMuseum]
Da ubevidst jeg sang og sad alene
Med mine søde Drømme, vilde Tanker ...
— Christian Winther: Sang og Sagn. 1858
[20170331]
Og saa vil jeg. Bort, bort, du fæle Syn!
Den mørke Mismod svandt med skumle Bryn.
Nu venlig, som et Barn, jeg atter staaer
Med stille Gysen for min Kirkegaard.
— Adam Oehlenschläger: Kirkegaarden. ➜
[20170327]
Jeg vented paa Foraar i tvende Dage,
og isnet jeg drog gennem Snéen tilbage.
Stormkolde Marts! dit Sollys har sveget
én, som har elsket og hadet for meget.
— Sophus Claussen: Naturbørn. 1887 ➜
[20160716]
Min glade Barndoms skyldfrie Dage
Som Dug for Solen svunde bort,
Og komme aldrig meer tilbage.
Hvor Barndomstiden dog er kort!
— C. V. P. Birkerod: Bagateller, Kbh., 1816. ➜
[20130328]
Der drager over Verden en forrygende Vinter.
Vejene er vilde. En Verden af Labyrinter.
Ofret ligger Evropa, kvæstet som sin Tid.
I spraglede Laser, en malerisk Invalid.
Monarkier og Impérier løb ind i hinanden,
fristet af en Afgrund, der laa gylden ved Randen.
Konger og Anarkister, Ussurpator og Træl
fristedes alle af Lavinernes Væld.
— Emil Bønnelycke: Gadens Legende, Kbh., 1920. ➜