[20140803]
Thy soul shall find itself alone
’Mid dark thoughts of the gray tomb-stone —
Not one, of all the crowd, to pry
Into thine hour of secrecy ...
— Edgar Allan Poe. (1827)
UTI: Imagine Mundi
[20130421]
[20140803]
Be silent in that solitude,
Which is not loneliness — for then
The spirits of the dead who stood
In life before thee are again
In death around thee — and their will
Shall overshadow thee: be still.
— Edgar Allan Poe. (1827)
[20131102]
Nu bredes alle Tuer
med Vinterens hvide Lin.
Kun Skoven staar og truer
som en skummel Ruin.
Hvælvingens høje Kupler
er styrtet ned i Støv,
og Vandringsmanden snubler
i foddybt, rustrødt Løv.
— Otto Fønss: I Skoven. I: Den hvide Jul, Kbh., 1913 ➜
[20131102]
[20120831]
Det er Længslernes Sus, –
det er Trængslernes Brus
fra den svundne, den dystfulde Dag;
det er Vemodets Skær
fra den Tankernes Hær,
der har stridt for sin møjsomme Sag;
det er magtløse Ønsker, der stunde,
mens Blomsterbladene blunde,
mod Feernes Land.
— Thøger Larsen: Aftenstemning. I: Thøger Larsen: Vilde Roser, Aarhus, 1895. ➜
[20130710]
Fred med jert Støv!
I Digte og Sange,
en Del af et Liv,
som er endt.
Saar har I hentet jer, Sporer fortjent;
nuvel, I kan være den Rejse bekendt.
Forsoning og Fred paa den Mødiges
I søger, og søger med Rette:
kun ikke Fred for hver Pris!
— Holger Drachmann: Ungdom i Digt og Sang, Kbh. 1879 ➜
[20130710]
Lykken er flygtig. Hvis Du den forskød,
saa vil Du angre det, naar Du er død
og Alvor skumrer under Dômens Buer.
— Otto Fønss: Septemberdage, Aarhus 1900.➜
[20130328]
"Seen with the terrestially sullied eye, we are in the situation of travelers in a train that has met with an accident in a tunnel, and this at a place where the light of the beginning can no longer be seen, and the light of the end is so very small a glimmer that the gaze must continually search for it and is always losing it again, and, furthermore, both the beginning and the end are not even certainties."
— Kafka: The Blue Octavo Notebooks. (Translated by Kaiser & Wilkins) 1954/1991
[20130404]
Thi for hans Aand, som Alt i Drøm betragter,
Omformes Alt ved Feberphantasi:
Han troer, at Dødens Nat han dvæled i,
At, nys til Livet kaldt af Lysets Magter,
Han Skyggeriget vandret er forbi;
Og gjennem Taagen, som for Øiet lagt er,
Han skuer alt i Lysets Morgenrøde
Den første Engel komme sig imøde.
— Fr. Paludan-Müller: Poetiske Skrifter i Udvalg, I. Bind, 1909. s. 42