UTI: Imagine Mundi

The Geometry of Faith

[20260628]

Midt i det store Alpesceneri —
som Myretuen op til Pyramiden —
et Hjem staar rejst for den »exacte« Viden:
Fysik, Arithmetik, Geometri.

Æstetisk maalt er Interessen liden.
Domkirken selv er mathematisk fri
for al Mystik, Historie, Poesi;
men dette rækker længer op i Tiden —

— til Zwingli, som af Kultus og af Lære
fik skrabet Farve og Forgyldning væk,
saa Alting stod i skarpe, nøgne Træk

— — Nej, her er ikke Sted for mig at være!
Jeg aander slet i Abstractionens Sfære
og har for al Mathematik en Skræk.


— Otto Fønns: Hinsides Bjærgene, Odense, 1896,
— Zwingli

Liv

[20130328]

Gaadefuldt mumler det uvisse Liv,
      mumler og rinder bort —
Bag os svinder det graanende hen,
      og vi gaar mod en Nat som er sort . . .
Langsomt strømmer de mange Timer —
      og dog er vort Liv saa kort!


— Christian Rimestad: Kærlighedsdigte, Kbh. 1920.

Havet

[20100730]

Hvad er skjønt som Havet, naar det sine Bølger
vælter imod Kyst,
ræd for Stormen, som forfølger
dem med Sang og Lyst,
naar det suser
vildt og mægtig bruser
og de stolte Skibe knuser,
naar fra Dybet op sig hæver
vildt i Vrede Havets Drot,
naar den faste Havbund bæver,
rokker selv hans stærke Slot.


Fr. Winkel Horn: Digte, Kbh., 1872.

Lukket ude

[20160101]

Stille staar jeg her og ene,
stirrer gennem snevre Tremmer,
tror, at det er dig, som Grene
og som Taage for mig gemmer,
hører Gruset sagte knitre,
kalde — men er lukket ude
bag de tunge, stængte Gitre.


— Iben Nielsen: Digte og Vers, Kbh. 1899.

Varsel

[20250815]

       De stenede Agre,
       de Heder saa magre,
hvor Ormen sig vrider af Sult under Sand,
       hvor Skarv holder Davre,
       mens Loke saar Havre
i spottende Leg om det trællende Spand,
der joges I hen, og der randt eders Liv,
saamangen gjæv Svends med sin ammende Viv.


Jeppe Aakjær: Hejmdals Vandringer, 1924.

Jokanaan

Jokanaan

[20250831//SMK]

SALOME: "Ah! I have kissed thy mouth, Jokanaan, I have kissed thy mouth. There was a bitter taste on thy lips. Was it the taste of blood?... But perchance it is the taste of love.... They say that love hath a bitter taste.... But what of that? what of that? I have kissed thy mouth, Jokanaan."


Oscar Wilde: Salome, 1892.

Alt er tomhed

[20230902]

Endeløs tomhed,
sagde Prædikeren,
alt er tomhed!


— Præd. 12,8 (1931)

Institutionaliseret Misogyni

"Ligesom i alle de helliges Menigheder skal Kvinderne tie i jeres Menighedsforsamlinger; thi det tilstedes dem ikke at tale, men de skal underordne sig, som ogsaa Loven siger. 35 Er der noget, de ønsker oplyst, lad dem saa spørge deres Mænd hjemme; thi det er usømmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling."


— 1.Kor. 14,24 (1948)

Elementer

[20240813]

Og jeg, den lille Menneskeorm,
Jeg sidder nu her og længes.
Og lytter efter den dybe Storm,
Og seer hvor Skyerne trænges.
Jeg sidder bag Ruden og seer derpaa,
I Læ for de kolde Vinde;


H. V. Kaalund: Fabler og blandede Digte, Kbh. 1844.

Skygger

[20240318]