Intelligens

2012-01-14 by Admin

“… jeg møder stadig kolleger – biologer og genetikere, Gud hjælpe mig – som i fuld alvor fastholder at intelligens er en social konstruktion. Eller kommer med påstanden om, at intelligens ikke udgør et virkeligt fænomen, men bare er arbitrære målinger. I lyset af data er det simpelthen grotesk.” (1)

... siger Louis Matzel, Rutgers University ifølge en artikel i Weekend Avisen, hvoraf det også fremgår:

“Data antyder til gengæld, at intelligens er en ganske stabil egenskab. Der er altså god korrelation mellem IQ-målinger foretaget op gennem barneårene og i voksenalderen, hvilket fortæller, at man ikke går hen og udvikler en høj intelligens, hvis man ikke havde den med fra begyndelsen. Og det skyldes ikke mindst, at intelligens i høj grad er bestemt af genetiske faktorer. I hvert fald så længe man ikke taler om en opvækst med sygdom, sult og ekstrem fattigdom. Tvillingestudier viser, at ud af en population med en pæn middelklassebaggrund kan godt halvdelen af variansen i IQ forklares med genetiske faktorer. Resten er i sagens natur miljøpåvirkninger, men hvilke konkrete påvirkninger, der er tale om, har ingen foreløbig kunnet påvise.
»Det er desværre korrekt,« sukker Robert Plomin. Den elegante adfærdsgenetiker fra King’s College har ikke mindst gransket effekten af skole og uddannelse og må konkludere, at det er ligegyldigt, hvilken skole man sender sine poder i. »Hvordan de klarer sig karaktermæssigt er stort set uafhængigt af den individuelle skole, lige så uafhængigt af klassestørrelse, og selv den individuelle lærer betyder meget lidt.«”(2)

Omvendt påstuleres følgende: “forældrenes indkomst og ikke barnets køn er den altoverskyggende faktor for børns resultater i skolen, viser ny forskning,” i følge en artikel i Information, hvoraf det også fremgår at …

“Børn af økonomisk velstillede forældre klarer sig bedre i skolen end børn af økonomisk dårligere stillede forældre — uanset køn. Det viser ny forskning, der punkterer myten om, at drenge klarer sig dårligere i uddannesessystemet end piger alene på grund af deres køn.
»Det er overraskende, at forældrenes indkomst er den altoverskyggende faktor, som påvirker børns resultater i skolen. Det handler mere om klasse end om køn, når børn får problemer i skolen. Derfor er det ikke børnenes køn i sig selv, der gør dem til tabere, men først og fremmest den klassebaggrund, de kommer i skole med,« siger Martin D. Munk, der er professor i sociologi ved Aalborg Universitet og leder af Center for Mobilitetsforskning.” (3)

Ja, det er overraskende, må man sige, men der er vist også noget Martin Munk har misforstået. På samme måde kunne man jo fremføre, at hovedpine er den altoverskyggende faktor, som påvirker folks indtag af alkohol. Faktisk er det sådan at folk med hovedpine drikker betydeligt mere end folk uden hovedpine.

Det kunne også tænkes at det forholdt sig omvendt…

Det er vigtigt ikke at spænde vognen for hesten når det gælder årsagssammenhænge. Dette er et af de tilfælde, hvor man rimeligt sikkert kan konstatere at hønen kom før ægget. Eller på jævnt dansk: Du kan være roligt regne med at dine børns karakterer i skolen ikke ikke bliver bedre, fordi du får lønforhøjelse og endnu mere sikker på, at selvom du skulle være så heldig at vinde i lotto, bliver sønnen ikke pludselig et geni.

Det forholder sig sådan at hvis du har en høj indkomst, er det sandsynligvis fordi at du var klog nok til at tage en (længere) uddannelse og eftersom intelligens for en stor del er genetisk bestemt og dermed arveligt, vil dine børn også klare sig godt i skolen, fordi de har arvet dine evner, ikke fordi de står på spring til at arve dine penge. Sidstnævnte kan de sagtens klare sig uden.

Her burde følge en længere tirade mod visse tendenser indenfor samfundsforskning, men det gider jeg ikke og nøjes derfor med at citere Douglas Detterman, intelligensforsker ved Case Western Reserve University:

“Intelligens er den mest kvantificerbare og uden sammenligning den bedst undersøgte og validerede faktor i samfundsvidenskaberne overhovedet. Det er den enkeltfaktor, som har langt den største forudsigelseskraft, når det kommer til udfaldet af vores livsforhold – hvad du opnår i din karriere, din livstidsindkomst, ja selv din sundhedstilstand, og hvor længe du lever. Alligevel ignoreres intelligens af sociologer og samfundsforskere, som insisterer på kun at bruge socioøkonomiske parametre, selvom det giver langt ringere forklaringsmodeller.” (4)

(1) Louis Matzel, Rutgers University, I: Lone Frank: Den mest vidunderlige ting. Weekend Avisen, d. 23/12 2011
(2) Lone Frank: Den mest vidunderlige ting. Weekend Avisen, d. 23/12 2011
(3) Louise Vogdrup-Schmidt: Ny forskning punkterer myten om taberdrengen. Information, d. 13/1 2012
(4) Lone Frank: Den mest vidunderlige ting. Weekend Avisen, d. 23/12 2011

Kvinder (2)

2012-01-12 by admin

...fortsat!

Jeg tog for noget tid siden fat i en kronik i Politiken af Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen, som under overskriften Derfor har mange kvinder lavt selvværd.1 påstod at “En del af problemet er, at vi kvinder har accepteret at leve under det traditionelle maskuline samfunds benhårde krav til præstation, effektivitet og tidsoptimering“, hvortil jeg svarede:

"I har ikke accepteret noget som helst. I har kæmpet for det gennem generationer hvor I hårdnakket og fulde af foragt har forkastet alt det, som traditionelt har været kvindeligt, til fordel for en form for ligestilling, der også kan kaldes lige vilkår. Mænds vilkår er hvad I har søgt, fordi I opfattede kvinders traditionelle vilkår som værende undertrykkende. Nu mærker I så i stedet trykket fra det traditionelle maskuline samfunds benhårde krav og I brokker jer stadigvæk, kællinger!"

Jeg kan ikke lade være med at vende tilbage denne problemstilling, blot fra den modsatte side. Et er dette kollektive selvbedrag om, at søger man denne lige så kollektive frihed fra traditionen, i en forestilling om at har vi blot friheden, så er alt godt. Noget andet er at man helt glemmer at denne nyvundne frihed samtidig efterlader mennesket i et traditions- og værdimæssigt vakuum.

Som antydet for noget tid siden (her) så synes det ofte at være sådan, at teorier om mennesket, ikke mindst sociologisk og psykologisk baserede, ofte ignorerer at der er afgrundsdyb forskel på mennesker, både hvad angår temperament, intelligens, følelsesliv og selvværd. Livet foretager ikke en i socialistisk-demokratisk ånd retfærdig uddeling af egenskaber og derfor er der ganske enkelt forskel på mennesker. Ikke alle har samme trang til og behov for at blive emanciperet.

Derfor forekommer det ofte undertegnede temmelig hult, når kvindelige debattører gang på gang beklager sig over, at der stadig mangler enkelte friheds- og lighedsmæssige justeringer, før den samlede masse af kvinder i samfundet er blevet ligestillet med mændene.

Som om denne ligestilling ville gøre den fjerneste forskel.

Disse ligegyldigheder har intet som helst at gøre med dit liv, så længe alt det andet ikke er på plads. Du finder aldrig dig selv i nogen egentlig forstand i gruppen, uanset hvilken gruppe du så en identificerer dig med, men tværtimod kan man sige, at ovenstående er et eksempel på hvor let man kommer til at jage efter de tåbelige ideer som andre har søsat. For et er trangen til at kæmpe for en ret eller eller en pligt eller en form for anerkendelse, men hvis du lader dit selvværd – og dermed din identitet – være afhængig deraf, så er du gået helt galt i byen.

Du er som menneske i en eller anden udstrækning unik – der er ingen der deler lige præcis dit dna – og det der gør lige netop dig, til den du er, finder du ikke i politiske foreninger, i religiøse grupper eller for den sags skyld på facebook; søger du det, må du ud i ødemarkens stilhed, enten helt bogstaveligt eller i overført forstand.

— Politiken 3/1 2012 ➜

Kvinder!

2012-01-05 by Admin

Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen har i Politiken fået luft for deres frustrationer over at være kvinde, under overskriften “Derfor har mange kvinder lavt selvværd”.

“Kærlighed og anerkendelse er noget, vi kvinder dagligt må slås for, for mange af os føler ikke selv, at vi fortjener et klap på skulderen, hvis vi ikke ser godt ud, har en kernesund familie, succes på jobbet og et hjem, hvor puderne matcher sofaen.
[…]
Derfor kan det ikke undre, at hver fjerde kvinde ifølge en ny undersøgelse gennemført af Psykiatrifonden ofte eller jævnligt har lavt selvværd eller føler, at de ikke slår til. 24 procent har ligefrem været så stressede, at de overvejede at søge professionel hjælp, sygemelde sig, sige jobbet op eller omlægge deres liv.
[…]
I stedet føler mange af os, at vi befinder os i en spændetrøje, hvor vi konstant skal bevise over for os selv og resten af verden, at vi er gode nok – også selv om det koster søvnløse nætter, stress og risiko for sygemelding og udbrændthed.”

og pointen

“En del af problemet er, at vi kvinder har accepteret at leve under det traditionelle maskuline samfunds benhårde krav til præstation, effektivitet og tidsoptimering.”

I har ikke accepteret noget som helst. I har kæmpet for det gennem generationer hvor I hårdnakket og fulde af foragt har forkastet alt det, som traditionelt har været kvindeligt, til fordel for en form for ligestilling, der også kan kaldes lige vilkår. Mænds vilkår er hvad I har søgt, fordi I opfattede kvinders traditionelle vilkår som værende undertrykkende. Nu mærker I så i stedet trykket fra det traditionelle maskuline samfunds benhårde krav og I brokker jer stadigvæk, kællinger!

Og jeres ambitiøse forsøg på et løsningsforslag:

“Måske handler det om at sætte barren lidt ned, få far til at tage mere ansvar i hjemmet og stille krav til arbejdsmarkedet, så vi ikke står med hovedansvaret for hjemmet, samtidig med at vi skal præstere til topkarakter på jobbet.”

Ha! Nej, far er fucking ligeglad med om puderne matcher sofaen og i øvrigt var det jer selv som ville ud på arbejdsmarkedet. Men bortset fra det er der ingen ydre tvang der forhindrer jer i at gøre som I vil, andet end den indre trang som I åbenbart overhovedet ikke kan styre selv.

“Måske har vi kvinder i dag for høje forventninger til livet og til, hvad der kan lade sig gøre.”

Måske har I kvinder i dag ingen ide om hvad livet er eller hvad livet drejer sig om. Filosofi har alle dage været mandens gebet og det er ingen simpel sag at gentænke og genopfinde hele kvindekønnets rolle fra bunden af, når nu det I fik overleveret fra jeres mødre ikke var godt nok til jer. Men det afholdt jer jo ikke fra stædigt-revolutionært at gøre forsøget, vel?

Så fritag os venligst fra al klynkeriet over at projektet ikke lykkedes og tag det som en mand!


Fortsættes ...

— Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen: Derfor har mange kvinder lavt selvværd. Politiken d. 3/1 2012

Lorteliv!

2012-01-05 by admin

At jeg stadig kan forbløffes over hvad mennesker er i stand til er forbløffende, men det var ikke desto mindre tilfældet kort før nytår, da jeg kunne læse om en ny tendens: at handicappede og/eller deres forældre sagsøger, eller ønsker at sagsøge, læger, for at få erstatning for at være født ind i et dårligt liv.

Problemet opstår hvis læger overser eller fejlvurderer symptomer eller årsager som fører til at der fødes et barn med et seriøst handicap. Formanden for Landsforeningen LEV Sytter Kristensen har oplevet at “et vredt og fortvivlet forældrepar ringer. De har fået et barn med Downs syndrom, som de ville have aborteret, hvis lægerne havde set tegnene. Men det gjorde lægerne ikke, og nu vil forældrene kompenseres.” (etik.dk d. 30/12 2012)

“For ulejligheden”, fristes man til at tilføje.

En artikel fra Sydney Morning Herald d. 3/5 2004 sætter sagen lidt mere på spidsen:

“Last week’s 2-1 decision of the NSW Court of Appeal to reject the medical negligence claim of two severely disabled children is a backwards step in the fight for the rights of the disabled. The two children, Alexia Harriton and Keeden Waller, will never be able to work and will need 24-hour care for the rest of their lives. They would not be in this situation were it not for the negligence of doctors – which has been admitted for the purposes of the legal argument.

But if it were not for the doctors’ negligence the children would not “be” at all. And that is the problem.”➜

… mens man i Israel er man lidt foran:

“While similar lawsuits in the United States and Canada are often brought by the parents of disabled children, it is common in Israel for the children themselves to demand compensation for the fact that they were not killed in-utero.” ➜

Påstanden er grundlæggende absurd. Forlange erstatning for en fejl, som, hvis den ikke var blevet begået, ville have medført at man ikke eksisterede. Hvis selve tilværelsen er så stort et problem, at man skal kompenseres for at være påtvunget den, kan naturligvis intet der er en del af denne tilværelse være tilstrækkelig erstatning, da denne samtidig ville være en del af problemet. Penge er ikke og kan aldrig være en erstatning for selve det at være født. Løsningen på det problem er en anden og ganske enkel. Man kan hoppe ud fra en bro eller et højhus eller man kan lægge sig på togskinner og vente på, at udfrielsen fra de lidelser selve livet har påført en, skal ankomme så regelmæssigt som DSBs køreplan.

Omvendt rejser dette nogle ganske interessante spørgsmål. For eksempel kunne man med rette spørge, nu hvor nogle svært handicappede og deres pårørende åbent indrømmer at deres liv er noget lort, om man stadig skal kaste betydelige mængder af godt liv efter dårligt liv. Som i det australske tilfælde hvor de implicerede har brug for 24-timers pleje resten af livet. Skal man ofre disse ressourcer på en tilværelse, som det ikke er værd at leve? Skal vi omsider gøre op med den socialdemokratiske forestilling om at alle kan have et godt liv?

Tidligere sundhedsminister, tidligere formand for Det Centrale Handicapråd og nuværende næstformand i Det Etiske Råd Ester Larsen:

“Hvis retssagerne kommer til Danmark, vil det være udtryk for et meget materialistisk menneskesyn, hvor selve livet kan veksles til kontanter.” ➜

Spørgsmålet er, om ikke dette menneskesyn er en vi selv har skabt gennem årtiers forsøg på at afhjælpe og kompensere handicappede på enhver tænkelig måde. Ikke bare kunne det tidligere vække enorm foragelse hvis man byggede en offentlig bygning uden passende mulighed for adgang for folk i kørestol (hvilket formodentlig er en rimelig foranstaltning), men fuldstændig latterligt er det såkaldte Handicap OL, eller Paralympics, hvor man kan se et-benede dværge konkurrere i højdespring og boldspil for blinde! Det kan godt være at det er sjovt for blinde mennesker at tumle rundt på gulvet i forsøget på at få fat i en bold fyldt med bjælder, men særligt værdigt er det ikke og at foregøgle nogen at det (eller nogen som helst anden handicapsport) har noget olympisk disciplin over sig, er jo absurd.

Pointen burde være indlysende. Hvis du til stadighed, i et velmenende forsøg på at kompensere for medfødte defekter, tildeler mennesker rettigheder langt ud over hvad deres eksistens kan berettige til og i sidste ende dermed overkompenserer for deres medfødte mangler i en sådan grad at de f. eks. bliver Olympiske Sportsfolk selvom de efter enhver normal målestok er fysisk defekte, vil der jo til sidst ikke være noget som helst filter, som fortæller disse mennesker hvor grænsen går. Hvorfor nøjes med at blive kompenseret for livets små uretfærdigheder? Hvorfor ikke også forlange kompensation for den helt store, nemlig selve det at være født ind i en defekt eksistens?

Svaret er: Fordi du ender med at ligne en total idiot i alle andres øjne end dine egne! Det er knap en menneskealder siden at man i en større europæisk kulturnation besluttede sig for at befri den menneskelige genpulje fra påvirkningen fra ethvert mere eller mindre defekt individ. Siden da har handicappede opnået så uhyggeligt meget med hensyn til at rettigheder, at det kunne forekomme som lidt af et selvmål igen at spille kortet om et uværdigt eller værdiløst liv. Og så for ussel mammon! Med mindre man selvfølgelig mener det seriøst, at livet som handicappet virkelig er et lorteliv. Men så skal resten af samfundet til at ændre sin opfattelse af handicap og handicappede endnu en gang. Spørgsmålet er om nogen seriøst tør åbne den dør?

Bundy: An American Icon (2009)

2012-01-04 by admin

Bundy Det umiddelbare indtryk af Michael Feifers film om Ted Bundy er at Feifer, som både har skrevet of instrueret, har haft lidt svært ved at overskue hvordan man fortæller et liv på halvanden time. Hvad skal med og hvad skal ikke? Resultatet er noget ujævnt.

Men filmen huskes både fordi den ikke ligner så mange andre film og især, efter årtiers filmisk og litterær dyrkelse af seriemordere, fordi den giver et portræt af Bundy, som det helt igennem usle, emotionelt afstumpede og egentligt også latterlige menneske han var.

Corin Nemec udfylder rollen på en måde man ikke kan holde af, men som giver rigtig god mening. [imdb]

Bør ses hvis du synes om Hannibal Lecter!

Fjernhealing?

2011-12-31 by admin

På det efterhånden meget store marked for svindel og humbug, stødte jeg for ikke så længe siden på begrebet fjernhealing og det vakte både min nysgerrighed og forundring. For hvad er fjernhealing egentlig for noget? Jeg har forsøgt at orientere mig gennem nogle af de tilbud som man let og hurtigt kan google sig til, for der er en overflod af tilgængelige tilbud om fjernhealing fra et tilsyneladende meget stort antal healere.

Påfaldende karakteristisk for disse, når det kommer til beskrivelse af healing, er et ordforråd som er begrænset til nogle få meget vage, generelle og dybest set indholdsløse begreber som ‘energier’ og ‘ubalancer’. Hele beskrivelsen af hvad ‘healing’ egentlig er, er nærmest intetsigende. Et eksempel fra Solveig Hvid Daasbjergs hjemmeside:

… healing er tilførelse af livsenergi. Healingen påvirker både fysisk og psykisk. Energien finder selv der hen hvor der er ubalance. Det gør at energien arbejder der hvor du har har brug for det. DU får kun lige præcis det du har brug for, hverken mere eller mindre.

Der er ikke nogen risiko for energi-overload her, for de kosmiske energier der tilflyder dig fra denne husmoder fra Borris i Vestjylland, regulerer nemlig sig selv og flyder derhen i dit legeme hvor der er brug for den og i præcis de mængder der er brug for. Ret fikst, ikke?

Efter en healing er det vigtig at drikke rigeligt med vand de næste dage, da kroppen begynder at udrense..det kan give lidt hovedpine, gamle skavanker kan bryde op, man kan fryse eller svede..Alt sammen er det helt normalt, kroppen arbejder på at gen-skabe balance! Healingen kan arbejde i kroppen i ca en uges tid..

Det hele regulerer og styrer sig selv, undtagen din krop, naturligvis! Den skal have hjælp til at “gen-skabe” balancen til en pris af 350.- i timen.

Skulle der være lige lovligt langt til Borris er der heldigvis andre muligheder, nemlig det meget smartere fjernhealing, stadig ifølge Solveig Hvid Daasbjergs hjemmeside:

En fjern-healing kan bruges hvis du syntes afstanden er for stor til at komme til mig,eller af anden årsag ikke har muligheden. Det foregår på den måde at på et aftalt tidspunkt for fjern-healingen, finder du et sted hvor du ikke bliver forstyrret den næste ½times tid,du kan enten ligge eller sidde bare du har det behageligt og det føles afslappet, du kan evt.sætte noget stille og roligt musik på. Jeg har brug for at vide dit navn, og gerne hvad by du kommer fra og hvor du specielt gerne vil have jeg sætter fokus på, men reiki-healingen ska nok finde derhen hvor du har brug for det..

Så blev jeg så klog! At Solveig fra Borris har et skriftsprog på ottendeklasses niveau er selvfølgelig ikke i sig selv nogen hindring for, at hun skulle være i stand til at sende healing gennem æteren til mennesker hun ikke engang aner hvor bor, men det er fysikkens love til gengæld. Et mere iøjnefaldende forsøg på kvaksalveri og svindel skal man lede længe efter. Eller det skal man så ikke, for udbuddet er ubegribeligt stort, hvad man let kan forvisse sig om ved at google ‘fjernhealing’.

Nogle forsøger at være lidt mere sofistikerede (uden det dog af den grund bliver mere overbevisende), som f. eks. Birgitte Fich der kalder sig spirituel billedkunstner og hævder sine “malerier har stærk healende kraft og kan derfor indgå i healingen“. Birgitte Fich er inspireret af Maria Magdalena, som dog snart skal miste verdensmoderembedet til Lady Portia, som er mester på 7. stråle:

Lady Portia – Mester på 7. stråle

Om Portia har vi modtaget følgende: ”Med den violette stråle renser vi – transformerer vi – ophøjer vi – stimulerer vi Universel Tanke”.

Portia forbereder sig på at overtage Verdensmoderembedet efter Maria. I forbindelse hermed vil en ”ny” helligåndsindstrømning gennem den 7. stråle manifestere sig med en lysviolet energi, der bl.a. stimulerer de feminine strømninger. ➜

Jeg har ikke den fjerneste ide om hvad dette betyder, men jeg skulle nok betakke mig fra at skulle heales (nært eller fjernt) af denne forhenværende stewardesse med åndelige aspirationer.

Men der stopper vanviddet ikke. Hos DogCity kan du sågar for fjernhealet din hund hvis du sender et billede.

Healer Bettina Mathiesen fra ‘Hos Tusindfryd’ tilbyder fjern-healing af din hund. Prisen dækker to sessioner hvor der heales via billede.
[…]
Booking: Ønsker du en healing lægger du den blot i kurven og går til kassen. Der beregnes ikke forsendelse på denne ydelse.
[…]
Sted: Du og din hund bliver hjemme, og der heales på distancen. I behøver ikke foretage jer noget eller sætte tid af til det
Pris: 350 kr dækkende to fjernhealingssessioner

Andre fjernhealere har en mere ligefrem tilgang til tingene, som f. eks. Heidi Borg, som bruger reiki-energien i sin fjernhealing og kort beskriver healingen således: “Reiki energien er en god hjælp til at lade din energi op, så du får balance i din krop. Reiki gør dig gladere. Reiki kan sætte gang i din åndelige vækst.” og derefter kort og kontant konstaterer at “Dagen før din fjernhealing skal jeg kunne se din indbetaling på min konto. Reg. nr. …”

REIKI

Baggrunden for dette vanvid er Reiki, som betyder ”Universel Livsenergi” og som meget bekvemt kan bruges af en enhver til at narre penge … heale andre mennesker. Lige så bekvemt er det sikkert, at det kan læres på en weekend, hvor du, ifølge Izabella Anjelica Haarup Nordkvist “får din kanal åbnet således, at du får adgang til en kraftig og ren healings energi.” Jeg er rimelig sikker på at der ikke ligger noget seksuelt i denne formulering, men derudover aner jeg ikke hvad denne kanal er. En læge jeg talte med måtte desværre indrømme at pensum på medicinstudiet tilsyneladende ikke omfatter oplysninger om denne energikanal. Men hvis du vil bruge endnu en weekend kan du få “yderligere styrket din kanal” og dermed lære at “lægge beskyttelse ind i dit og andres hjem, rense og oplade og programmere sten og krystaller, harmonisere chakraerne, sende fjerhealing til en person, en situation, en begivenhed eller et ønske.”

Derefter går det stærkt. På Klinik Unicorn kan du på sammenlagt bare fem dage og formedelst nogle tusind kroner, tage Reiki 1-4 og når du har gennemført trin fire er du Reiki-mester og derefter kan du selv indvie andre i trin 1-3. Der er intet i livet man mestrer efter 40 timers undervisning (udover måske Tetris) og derfor ligner dette i høj grad et forklædt pyramidespil, hvilket også kan forklare at der findes et så relativt stort antal healere.

Spørgsmålet er hvorfor det overhovedet er lovligt at tage penge for sådan noget svindel? (Det burde ikke være det, men jeg ved det ærligt talt ikke. Jeg har rettet henvendelse til både politi og forbrugerombudsmanden desangående.)

Der var engang hvor man ville have rullet disse healere i tjære og dyppet dem i fjer og efterfølgende smidt dem ud af byen. I dag ville noget sådant være at regne for selvtægt og dermed strafbart og der er derfor intet som forhindrer imbecile eller kyniske svindlere (jeg mener ikke der er grund til at skelne) i at narre penge fra uvidende mennesker som tilfældigvis befinder sig i eksistentielle kriser. Og man skal virkelig være ubegribeligt indskrænket eller uhyggeligt kynisk for kalde sig healer og efter få dages kursus begynde at heale folk, uanset om det er nært eller fjernt.

TV

2011-12-25 by Admin

“At present the greatest danger to the educational efforts is television. Education just cannot go on if you let the television do what it likes. It is impossible for education to work up against television unless television recognizes that it also has an educational task which overrules our mere entertainment. Otherwise we cannot have education. From the democratic point of view television must be controlled, just because its potential political power is almost unlimited. If you get hold of television, you can do whatever you like. And such a power must be controlled. My proposal is to look at the problem of controlling television as a task similar to that of control of medical people. Medical people have to be controlled too, and they do it very largely themselves. For example they have to have a certain education. The same applies to the system of control of lawyers, who have their own organization which controls them. Thanks to these systems of control the lawyers do not steal the money from their clients and doctors do not kill their patients. And you have to organize all people who work for the television in some kind of organization. They would have to become members of such an organization on the basis of some education, after passing appropriate examinations testing their awareness of the educational tasks, and their responsibility. They would have to learn that their influence is very great and that their responsibility is equally great. It is responsibility for our civilization. Their first aim would be the fight against violence. And on these principles, if some people are found to be irresponsible, their license could be withdrawn. Without such a system of regulation we are running into chaos, violence and crime. The increasing wave of crime is very largely due to television.”

— Adam Chmielewski: The Future is Open. A Conversation with Sir Karl Popper. Set her.
"The conversation took place on July 29, 1994, the day after Sir Karl's 92nd birthay, at his home in Kenley, Surrey. Sir Karl died September 17, 1994, six weeks after the meeting. This is the last interview he gave."

Griechenland und Rom

2011-12-16 by Admin

"Griechenland und Rom sind das Herz der menschlichen Gesellschaften; wenn man diese studiert hat, braucht man sich mit den andern nicht abzugeben. Griechenland, welch eine Blüte und Reife! Welche zarte Empfindsamkeit und Festigkeit des Verstandes! Welche Schönheit durchaus! Rom, welch eine Stärke und Einheit! Wo ist die Stadt, solange wir die Welt kennen, die mit dieser kann verglichen werden? Sie haben nur kurze Zeit gestrahlt; lebendige Vollkommenheit kann sich nicht lange erhalten. Ein Mensch bleibt nur kurze Zeit mit sich selbst einig, geschweige eine Stadt, ein Land, Millionen Mennschen. Alles entsteht aus dem Stand der Natur und löst sich wieder dahinein auf; so liegt Rom, so Griechenland jetzt wieder in seiner Wildheit. Leben an und für sich ist schon nichts Beständigen."

— Wilhem Heinse: Aus Briefen – Werken – Tagebüchern, Reclam 1958

Vinterdag

2011-12-10 by admin

Sorte Grene, frossen Jord,
snavset Søens Tavle,
Luft som Bly — kun skært og fjærnt
nogle røde Gavle.

Røg fra hver en Skorsteens-Hals,
Regn af Kulstøv-Flager.
Henad Stien tumler dumt
et Par sorte Krager.

Folk med lange Slentre-Fjed,
seneslappe Nakker,
eller en forfrossen Kusk
paa et højt Læs Pakker.

Eller Kvinders Trip-trap-trip
som forkomne Fugle;
for den vejrbidt-ædru Dag
kan man intet skjule …

Se blot: barsk og stemningsgoldt,
det er hele Kunsten!
… Tror du: Skønhed er vort Maal?
eller Sommerbrunsten …?

— Sophus Claussen: Heroica. 1925

The curtain is never drawn

2011-12-09 by Admin

Dit liv er en del af et kæmpestort socialt eksperiment, som du sikkert for det første er ganske uvidende om finder sted, for det andet ingen indflydelse har på om du vil medvirke i eller ej og som – for det tredje – foregår fuldstændig ukontrolleret.

“Let me emphasise it on behalf of the prosecution: do not approach this matter in any priggish, high-minded, super-correct, mid-Victorian manner. Look at it as we all of us, I hope, look at things today, and then, to go back and requote the words of Mr. Justice Devlin, ‘You will have to say, is this book to be tolerated or not?’, in the sense that it must tend, or may tend, to deprave and corrupt. Members of the jury, when you have seen this book, making all such allowances in favour of it as you can, the prosecution will invite you to say that it does tend, certainly that it may tend, to induce lustful thoughts in the minds of those who read it. It goes further, you may think. It sets upon a pedestal promiscuous and adulterous intercourse. It commends, and indeed even advocates, coarseness and vulgarity of thought and language. You may think that it must tend to deprave the minds certainly of some and you may think manyof the persons who are likely to buy it at the price of 3s 6d and read it, with two hundred thousand copies already printed and ready for release. You may think that one of the ways in which you can test this book, and test it from the most liberal outlook, is to ask yourselves the question, when you have read it through, would you approve of your young sons, young daughters – because girls can read as well as boys – reading this book. Is it a book that you would have lying around in your own house? Is it a book that you would even wish your wife or your servants to read?" (1)

Fra anklager Mervyn Griffith-Jones’ indledning til sagen mod Penguin Books for deres planer om at udgive D. H. Lawrences Lady Chatterley’s Lover i 1960. Det er kun halvtreds år siden at man kunne spørge “is its publication proved to be justified for the public good?” Det fandt juryen at den var, sagen blev tabt.

I dag kommer man ikke langt i dag med betragtninger over hvad der er til gavn for almenheden, for så kunne man sagtens spørge sig selv, til hvilken gavn for almenheden det er, at den letteste vej til berømmelse pt er ved at være dummere end en sæk kartofler og villig til at have sex på tv i bedste sendetid.

“»Jeg har altid haft den her drøm om et liv i medierne. Det er også derfor, jeg har nået så langt, fordi jeg har villet det hele tiden. Men så skal man nok også have et eller andet, der skiller sig ud, og det tror jeg på, jeg har,« fortæller Amalie Szigethy til Information. Hun blev kendt for samlejesekvenser under lagnet, som stadig cirkulerer rundt på nettet.” (2)

En væsentligt indvending kunne være, at man sikkert får den slags berømmelse som man fortjener, men det er en anden historie. Det interessante er skiftet i blufærdighed og der er stor forskel på at optræde på tv og på fiktive scener fra en roman. Ikke desto mindre savnede Griffith-Jones tydeligvis at få gardinerne trukket for:

“And you have the episodes of sexual intercourse. There are, I think, described in all thirteen throughout the course of this book. You will see that they are described in the greatest detail, save perhaps for the first. You may think that this book, if its descriptions had been confined to the first occasion on which sexual intercourse is described, would be a very much better book than it is. But twelve of them certainly are described in detail leaving nothing to the imagination. The curtain is never drawn. One follows them not only into the bedroom but into the bed and one remains with them there.”(2)

Spørgsmålet er så, om du kære læser, et øjeblik kan træde ud af dit liv og den tid du lever i og se det hele fra et lidt større perspektiv. Du skal se bort fra, at din verden og din moral (eller mangel på samme) for dig er den eneste rigtige og samtidig tænke på at den moral som Griffith-Jones dengang repræsenterede, for ham var lige så naturlig og lige så rigtig som den der styrer dit liv i dag. Tænk over den udvikling som er sket – rent moralsk – over de halvtreds som er passeret siden Griffith-Jones forsøgte at trække de juridiske gardiner for, og spørg så dig selv: Hvis vi til stadighed vi accepterer at mere vil have mere og at grænser (personlige og moralske) er noget der skal udfordres og flyttes hvor vil vi så være om ti år? Om femogtyve år? Om halvteds år?

Problemet er ikke at samfundet udvikler sig, men at der tilsyneladende er en overvejende faktor som fastlægger i hvilken retning kursen går.

(1) Robert Fox: We were there. New York 2010. s. 278-9
(2) ‘Hvis du giver mig finger, så …’ Information, 22.okt.2010
(3) Robert Fox: We were there. New York 2010. s. 279