UTI: Enfoldighed

Åndshygiejne

"Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger!"

Hele 219 gange er ordet "nigger" blevet fjerne fra en ny udgave af Mark Twains Adventures of Huckleberry Finn. Det kan man læse i flere medier, inklusive hjemlige Weekend Avisen. Ordet er blevet erstattet af det ikke mindre værdiladede ord ‘slave’.

The N-word er ikke et ord man bruger i daglig tale, så meget kan alle, undtagen måske de allermest afstumpede, vist godt blive enige om. På samme måde er det endnu mindre gangbart at bruge det på tryk. Sådan har det været længe; Carl Van Vechtens roman var kontroversiel allerede ved udgivelsen i 1920, alene på grund af titlen.

Men på et eller andet tidspunkt overgår det, som måske engang var et kontroversielt udsagn eller blot var en måde at se verden på, til historiens sfære og det kontroversielle opløses og bliver til noget andet, til viden om fortiden, til et perspektiv og en kilde til forståelse.

På samme måde var Heil Hitler i en årrække en gængs hilsen i en af Europas store kulturnationer, men det gik ligesom af mode igen da resten af verden med vold og magt fik banket ind i hovedet på tyskerne, hvor ildeset den praksis var. Det betyder ikke at Heil Hitler ikke i dag kan bruges frit i film hvis formål er ren underholdning, uanset et der stadig er mennesker i live, som af racemæssige årsager alene, måtte have mere eller mindre traumatiske oplevelser relateret dertil.

Historien er et frirum og hvad end der måtte være foregået i den, kan det bruges som underholdning. Det er intet problematisk deri. Problemer opstår når man enten forsøger at genoplive den eller omskrive den og det er en særlig type af enfoldige mennesker, der mener at der vindes noget som helst ved at omskrive Mark Twains værker, så de passer ind i en alt for sentimental nutid.

Og enfoldighed er den eneste dækkende beskrivelse på denne slags foretagsomhed, der er rettet mod mennesker som ikke kan rumme en virkelighed – in casu oven i købet en historisk virkelighed – som er forskellig fra deres egen.

Enfoldighed er den eneste dækkende beskrivelse for denne type af mennesker, som når de ser en anden tids mennesker, insisterer på at betragte dem gennem en optik som er typisk for deres egen tid.

Enfoldighed er den eneste dækkende beskrivelse for denne type af mennesker, som insisterer på at deres moral er den moral hele verden skal anskues igennem og dømmes efter og som ikke mener at de har pligt til eller interesse i at forsøge at anskue den anderledes.

Mark Twains tid var hvad den var, på godt og på ondt, ligesom enhver anden historisk tidsperiode, og den kan kun forstås, hvis mange betragter den som den nu engang var og ikke som vi gerne vil have den skulle have set ud. For den er også en tid som ikke er længere og for personerne der levede i den — og her ser jeg helt bort fra at dette er en roman og de implicerede personer aldrig har eksisteret andet end på papir — har det ingen som helst betydning, om den forsøges rediget og forskønnet posthumt. Det ændrer intet, ligesom der heller intet vindes ved at fortie alt andet hvad der er foregået i fortiden. Ja, sådan talte man dengang og det kan vi så godt se nu ikke var så heldigt og det gør vi derfor ikke længere, men lige præcis det perspektiv går tabt, hvis man velmenende forsøger at pynte på fortiden.

CBS, MSNBC, Publishers Weekly og andre bringer historien men viger selv tilbage fra at referere ordet “nigger” og bruger i stedet betegnelsen “the N-word” hvilket er endnu mere absurd, da jo ikke bare alle selvfølgelig ved hvad der tales om, men at det vel også er indlysende at ordets negative konnotationer forstærkes af at det bliver forbudt overhovedet at nævne det og at det kamoufleres ved en anderledes stavemåde.

Men allermest morsomt er det at selv kritikerne af denne form for censur tager afstand fra Mark Twain:

Gribben [udgiveren af den censurerede udgave] has no illusions about the new edition’s potential for controversy. “I’m hoping that people will welcome this new option, but I suspect that textual purists will be horrified,” he said. “Already, one professor told me that he is very disappointed that I was involved in this.” Indeed, Twain scholar Thomas Wortham, at UCLA, compared Gribben to Thomas Bowdler (who published expurgated versions of Shakespeare for family reading), telling PW that “a book like Professor Gribben has imagined doesn’t challenge children [and their teachers] to ask, ‘Why would a child like Huck use such reprehensible language?’ ” (Mark Schultz: Upcoming NewSouth ‘Huck Finn’ Eliminates the ‘N’ Word)

Ja, hvorfor mon dog Mark Twain bruger sådan et forfærdeligt sprog…

Det er lærere som dette der kan dræbe enhver glæde ved at læse, for i sidste ende er der kun en måde at læse på, nemlig ved at læse hver enkelt bog på dens egne præmisser og forsøge at forstå dem som sådan. Og når det gælder bøger som er fra en anden tid, ved kun at læse dem for det de er, uden at stille spørgsmål og pege fingre funderet i vor tids moral og normer. Kun på den måde kommer du videre som læser og som menneske og hæver dig over den mudderpøl af middelmådighed og forargelse som ovenstånde bowdlerisering af Mark Twain er udtryk for!

God fornøjelse!


Mark Schultz: Upcoming NewSouth ‘Huck Finn’ Eliminates the ‘N’ Word. Publishers Weekly. 3. jan 2011
— PS! Efter dette blev skrevet blev jeg opmærksom på denne sketch, som på en eller anden måde vist illustrerer pointen ovenfor.

Omvendt bevisbyrde!

Undertiden støder man i kriminalsager på forsvar som er så snedigt udtænkte, at de ender med at blive et bevis for skyld. Det sker tilsyneladende når gerningsmænd, som ikke er specielt veludrustede i kategorien intelligens, på forhånd forsøger at foretage sig noget aktivt for at bevise deres uskyld i stedet for f. eks. bare passivt at have et alibi. Her er et eksempel på hvad der sker, når man ganske mangler evnen til at tænke rationelt. Den unge dansk-sudaner Lual Yai Fayin Lual kræves af anklagemyndigheden – ifølge EB – idømt forvaring for voldtægt af en 14-årig pige og en masse andre mindre pæne handlinger:

Efter voldtægten filmede han pigen med sin mobil, mens han tvang hende til at love ikke at sige noget til sine forældre.
Jeg har ikke voldtaget dig, vel, sagde han på optagelsen.
Nej, svarede hun tøvende.
Og vi er enige om, at det var frivilligt?
Ja.
Godt, sagde han tilfreds.

Optagelsen skulle ifølge den 18-årige dokumentere, at han ikke havde gjort noget forkert.

Enfoldigheden er så massiv at det næsten er morsomt.(1)

[2011-01-14]

(1) Helt så morsomt er resten af historien ikke:

"James Schmidt (født Lual Yai Fayin Lual 1992 i Sudan) efter navneændring Cornelius Bach, er en sudanesiskfødt dansk seriemorder og voldtægtsforbryder. I 2011 blev han i Københavns Byret dømt for voldtægt af en 14-årig pige i Holbæk, ligesom han blev fundet skyldig i drabsforsøg og voldtægtsforsøg på en af sin mors veninder. Både byretten og senere Østre Landsret idømte ham forvaring på ubestemt tid. På det tidspunkt var han den yngste nogensinde til at blive idømt tidsubestemt forvaring. I 2012 omgjorde Højesteret afgørelsen og idømte ham i stedet 7 års fængsel.

Den 26. marts 2021 blev han idømt fængsel på livstid for rovmord på 82-årige Eva Hoffmeister, 80-årige Peter Jensen Olsen og 81-årige Inez Hasselblad i hver deres lejlighed i et boligkompleks på Østerbro i København. Året forinden var han idømt fængsel på livstid i Københavns Byret, hvor han dog blev frifundet for drabet på Hoffmeister og kun dømt for drab på Olsen og Hasselblad. I landsretten fandt to juridiske dommere og otte nævninge, at der også var beviser for drabet på 82-årige Eva Hoffmeister." [8. jul. 2025]

— Tiltalt for voldtægt: jeg er guds gave til kvinder, EB d. 20/12 2010
— Efterskrift, via Wikipedia