Undertiden støder man i kriminalsager på forsvar som er så snedigt udtænkte, at de ender med at blive et bevis for skyld. Det sker tilsyneladende når gerningsmænd, som ikke er specielt veludrustede i kategorien intelligens, på forhånd forsøger at foretage sig noget aktivt for at bevise deres uskyld i stedet for f. eks. bare passivt at have et alibi. Her er et eksempel på hvad der sker, når man ganske mangler evnen til at tænke rationelt. Den unge dansk-sudaner Lual Yai Fayin Lual kræves af anklagemyndigheden – ifølge EB – idømt forvaring for voldtægt af en 14-årig pige og en masse andre mindre pæne handlinger:

Efter voldtægten filmede han pigen med sin mobil, mens han tvang hende til at love ikke at sige noget til sine forældre.
– Jeg har ikke voldtaget dig, vel, sagde han på optagelsen.
– Nej, svarede hun tøvende.
– Og vi er enige om, at det var frivilligt?
– Ja.
– Godt, sagde han tilfreds.

Optagelsen skulle ifølge den 18-årige dokumentere, at han ikke havde gjort noget forkert.

Enfoldigheden er så massiv at det næsten er morsomt.(1)

[2011-01-14]

— Tiltalt for voldtægt: jeg er guds gave til kvinder, EB d. 20/12 2010
— Efterskrift, via Wikipedia