"Og allerede samme aften brød jeg op, uden at nogen viste det, gik bort fra min fødeby og ud i mørket, ud for at begynde min vandring gennem tiderne. I nattens ensomhed tog jeg de første skridt på min forbandelses vej. Siden da har jeg flakket om uden rist eller ro, som jeg jo skal, uden at finde noget at hælde mit hovede til, ligesom han. Vandret omkring i denne verden, der er dækket af aske, et grå lag af aske, i den verden som er min. Al menneskelig elendighed, al nød og ondskab har jeg set i den. Jeg har forstået, at den er som jeg selv, lige så ond og kærlighedsløs, jeg der skal leve i den. At det er min verden, jeg det hjemløse, af gud forbandede menneske med evig usalighed i min sjæl."(1)

Adolf Hiremy-Hirschl: Ahasuerus at the End of the World. (1888)

"Jeg stødte på disse mennesker rundt om i verden, men jeg kom aldrig i nogen nærmere berøring med dem. Jeg kommer aldrig mennesker virkelig nær, for de trækker sig tilbage fra mig, er sky for mig, vel fordi de har på fornemmelsen, at med mig er der noget særligt, noget underligt, noget der skræmmer dem. Det er vel mine øjne, der skræmmer dem. Jeg har lagt mærke til, at de undgår mit blik. De tør vel ikke se ind i dem, disse udtørrede brønde, disse dyb uden noget i. Hvem bliver ikke bange for sådan noget? Det er jo kun ganske naturligt at de gør det."(2)

"Ja, de skal alle dø. Det ene slægtled efter det andet med sine plager og misgerninger, sammen med alt, hvad de har pint og plaget hinanden med. Men jeg skal aldrig dø. Så længe disse næsten altid onde væsner er til, skal jeg også være til, ond som de, deres skæbne er min. Og det er derfor, jeg spørger om min skæbne, vil se ind i den, ind i fremtiden, skønt jeg gruer for det. Riv forhænget ned og lad mig se ind i den, hvor frygtelig den end er."(3)

(1) Pär Lagerkvist: Sibyllen (Overs. Ole Storm), Kbh 1856. s. 22.
(2) op. cit. s. 24
(3) op. cit. s. 25
Ill.: Adolf Hiremy-Hirschl: Ahasuerus at the End of the World. (1888) ➜