The Geometry of Faith

[20260628]

Midt i det store Alpesceneri —
som Myretuen op til Pyramiden —
et Hjem staar rejst for den »exacte« Viden:
Fysik, Arithmetik, Geometri.

Æstetisk maalt er Interessen liden.
Domkirken selv er mathematisk fri
for al Mystik, Historie, Poesi;
men dette rækker længer op i Tiden —

— til Zwingli, som af Kultus og af Lære
fik skrabet Farve og Forgyldning væk,
saa Alting stod i skarpe, nøgne Træk

— — Nej, her er ikke Sted for mig at være!
Jeg aander slet i Abstractionens Sfære
og har for al Mathematik en Skræk.


— Otto Fønns: Hinsides Bjærgene, Odense, 1896,
— Zwingli

Ahasverus

"Og allerede samme aften brød jeg op, uden at nogen viste det, gik bort fra min fødeby og ud i mørket, ud for at begynde min vandring gennem tiderne. I nattens ensomhed tog jeg de første skridt på min forbandelses vej. Siden da har jeg flakket om uden rist eller ro, som jeg jo skal, uden at finde noget at hælde mit hovede til, ligesom han. Vandret omkring i denne verden, der er dækket af aske, et grå lag af aske, i den verden som er min. Al menneskelig elendighed, al nød og ondskab har jeg set i den. Jeg har forstået, at den er som jeg selv, lige så ond og kærlighedsløs, jeg der skal leve i den. At det er min verden, jeg det hjemløse, af gud forbandede menneske med evig usalighed i min sjæl."(1)

Adolf Hiremy-Hirschl: Ahasuerus at the End of the World. (1888)

"Jeg stødte på disse mennesker rundt om i verden, men jeg kom aldrig i nogen nærmere berøring med dem. Jeg kommer aldrig mennesker virkelig nær, for de trækker sig tilbage fra mig, er sky for mig, vel fordi de har på fornemmelsen, at med mig er der noget særligt, noget underligt, noget der skræmmer dem. Det er vel mine øjne, der skræmmer dem. Jeg har lagt mærke til, at de undgår mit blik. De tør vel ikke se ind i dem, disse udtørrede brønde, disse dyb uden noget i. Hvem bliver ikke bange for sådan noget? Det er jo kun ganske naturligt at de gør det."(2)

"Ja, de skal alle dø. Det ene slægtled efter det andet med sine plager og misgerninger, sammen med alt, hvad de har pint og plaget hinanden med. Men jeg skal aldrig dø. Så længe disse næsten altid onde væsner er til, skal jeg også være til, ond som de, deres skæbne er min. Og det er derfor, jeg spørger om min skæbne, vil se ind i den, ind i fremtiden, skønt jeg gruer for det. Riv forhænget ned og lad mig se ind i den, hvor frygtelig den end er."(3)


(1) Pär Lagerkvist: Sibyllen (Overs. Ole Storm), Kbh 1856. s. 22.
(2) op. cit. s. 24
(3) op. cit. s. 25

Ill.: Adolf Hiremy-Hirschl: Ahasuerus at the End of the World. (1888)

Liv

[20130328]

Gaadefuldt mumler det uvisse Liv,
      mumler og rinder bort —
Bag os svinder det graanende hen,
      og vi gaar mod en Nat som er sort . . .
Langsomt strømmer de mange Timer —
      og dog er vort Liv saa kort!


— Christian Rimestad: Kærlighedsdigte, Kbh. 1920.

Robot Feelings

It is curious, too, that though the modern man in the street
is a robot, and incapable of love
he is capable of an endless, grinding, nihilistic hate:
that is the only strong feeling he is capable of;
and therein lies the danger of robot-democracy and all the men in the street,
they move in a great grind of hate, slowly but inevitably.


— D. H. Lawrence: Robot Feelings (1932)

Havet

[20100730]

Hvad er skjønt som Havet, naar det sine Bølger
vælter imod Kyst,
ræd for Stormen, som forfølger
dem med Sang og Lyst,
naar det suser
vildt og mægtig bruser
og de stolte Skibe knuser,
naar fra Dybet op sig hæver
vildt i Vrede Havets Drot,
naar den faste Havbund bæver,
rokker selv hans stærke Slot.


Fr. Winkel Horn: Digte, Kbh., 1872.

Om at have et mål

"Therefore we must make ourselves indifferent to all created things, in so far as it is left to the choice of our free will and is not forbidden. Acting accordingly, for our part, we should not prefer health to sickness, riches to poverty, honor to dishonor, a long life to a short one, and so in all things we should desire and choose only those things which will best help us attain the end for which we are created."


— St. Ignatius: Spiritual Exercises. Overs. A. Mottola. New York 1964. s. 47-8.

Dinosaurer og Sabeltigre

"Panikken vil aldrig mangle anledning, og jeg finder det kedsommeligt at remse op, hvilke temaer panikken i vor tid med fryd har kastet sig over: Ozonlaget, som nedbrydes af spraydåser og køleskabe, den påståede skovdød, der med “videnskabelig” sikkerhed skyldes den sure regn, sprøjtemidler, kemisk industri, døde hummere i Kattegat, afbrændinger af giftstoffer i Nordsøen, sældød, burhøns, drivhuseffekten, hvalerne der måske uddør, og hvad vil verden være uden hvaler? Præcist det, som den nu er uden dinosaurer og sabeltigre."


— Johannes Sløk: Det her samfund. Viby 1989. s. 61

Et in arcadia

Flade Egne og lave Skyr,
toppede Brosten og smaabitte Byr,
om Spejlglas-Kugler, man vandrer forbi
og øjner sit bredeste Ansigt i.

Foraars-Enge og Piletrær!
Findes der grønnere Land end her?
Solen lidt søvnig, Stranden lidt sur.
Intet forhastet — Alting Natur.


— Sophus Claussen: I Arkadien – Foraarsrim fra en Købstad. I: Pilefløjter (1899)

At flyde med strømmen…

"Literature…has no relevance to the young who were brought up on television and movies, and though they are doubtless happier for the whole experience, they are also quite unable to comprehend the doubleness of things, the unexpected paradox, the sense of yes-no with which there can be no true intelligence, no means, in fact, of examining life as opposed to letting it wash over one."


— Gore Vidal: Two sisters, 1970 p. 41.

Den største Lykke

"... jeg siger jer, at det er den største Lykke for et Menneske at diskutere hver eneste Dag om, hvorledes man kan blive et godt Menneske, og lignende Ting, som I har hørt mig tale om, naar jeg har prøvet mig selv og andre, og at et Liv uden saadan stadig Prøven ikke er menneskeværdigt."


— Sokrates' Forsvarstale (Platons Skrifter bd. 1, Kbh. 1932. s. 294)