"Panikken vil aldrig mangle anledning, og jeg finder det kedsommeligt at remse op, hvilke temaer panikken i vor tid med fryd har kastet sig over: Ozonlaget, som nedbrydes af spraydåser og køleskabe, den påståede skovdød, der med “videnskabelig” sikkerhed skyldes den sure regn, sprøjtemidler, kemisk industri, døde hummere i Kattegat, afbrændinger af giftstoffer i Nordsøen, sældød, burhøns, drivhuseffekten, hvalerne der måske uddør, og hvad vil verden være uden hvaler? Præcist det, som den nu er uden dinosaurer og sabeltigre."
— Johannes Sløk: Det her samfund. Viby 1989. s. 61