O Brother, Where Art Thou? (2000)

O Brother Det kræver en god del dristighed at henlægge en filmatisering af Odysseen (skal vi ikke bare kalde det en ret fri fortolkning) til de amerikanske sydstater i 1930’erne, men et sådan mod belønnes undertiden og her er resultatet, ikke mindst i kraft af et ganske enkelt guddommeligt musikalsk lydspor og en underfundig humor, intet mindre end et mesterværk.

Alt i filmen — musikken, historien, skuespillet — er overdrevet i en sådan grad, at den balancerer hårfint på grænsen mellem at være for meget eller for ordinær, og det er balancerende på den knivsæg at originaliteten opstår og den uforglemmelige oplevelse indfinder sig.

Dette er en af de film som det i mængden af masseproduceret lort er let at overse, men den er lige godt svær at komme uden om. [imdb]

Anbefales ubetinget.