Hvis nogensinde filmmediets fulde potentiale er blevet udnyttet til at fortælle en historie, så gjorde Sergio Leone det med denne film, hvor musik, billede og historien går op i en højere enhed.

Det er en storslået og barsk fortælling, men også smukt og bevægende og derfor ville den sikkert havne i den kategori som min dansklærerinde kaldte “trivial-“, men hun var nu også et fjols!

Dette er historien om en epokes slutning, personificeret ved de tre hovedpersoners skæbne og smukt er det vel egentligt, når verden dør og man dør sammen med verden.

Jeg vil hårdnakket påstå, at hvis man kun skulle se en eneste film nogensinde, så er det denne af de samme grunde, som hvis man kun skulle læse en bog nogensinde, ville det være Iliaden. [imdb]