Brøndgarnet

2014-05-14 by Admin

There was a young damsel named Baker
Who was poked in a pew by a Quaker.
He yelled, “My God! What
Do you call this – a twat?
Why, the entrance is more than an acre! (1)

There was a fat lady of China
Who’d a really enormous vagina,
And when she was dead
They painted it red,
And used it for docking a liner. (2)

Information bragte i weekenden 26-27. april 2015 en artikel om hårmode under den i øvrigt noget besynderlige overskrift “Brøndgarnet er på vej tilbage”, hvori forfatter Merete Pryds Helle er citeret for følgende:

“Hvis jeg vil have sex med kvinder, vil jeg også gerne have, at der ikke er hår. Ellers er det besværligt. Man kan jo ikke finde rundt. Men hvis andre synes hår er sexet, så fint nok. Så er vi bare forskellige på det område.”

L'Origine du Monde Besværligt at finde rundt i? Virkelig? Man tør næsten ikke spørge til størrelsen på disse organer som Frk. Helle fordyber sig i, men foretrækker i stedet at konstatere, at der åbenbart hos hende er er visse problemer med selverkendelsen.

Det er ellers Frk. Helle, der – ifølge selv samme artikel – “peger på et overset paradoks ved det store rasende debat om den behårede trekant: Selv for dem, der mener at være feminister, handler det hele tiden om det mandlige blik på kvindekønnet i stedet for, hvordan det føles indefra.” For, som Frk. Helle siger “De siger jo ikke at det er godt for for sexlivet at have hår. De taler om, hvor vidt manden ser dem som en lille pige. Jeg er ligeglad med blikket. Jeg er kun interesseret i, hvad jeg føler og mærker.”

Bortset fra at Frk. Helle sagtens kan være ligeglad med “blikket” fra mænd, når hendes eget ærinde tilsyneladende er at have sex med kvinder, så er det da påfaldende at hun, der så frejdigt gennemskuer andres manglende erkendelse af egne motiver, selv dækker sine egne behov for at følge mode og ydre påvirkning bag absurde bortrationaliseringer, som at en smule behåring skulle gøre det svært at "finde rundt". (I samme kategori er den også ofte hørte og ikke mindre tåbelige indvending: “Hvem gider at have hår i maden?“)

There once was a Queen of Bulgaria
Whose bush had grown hairier and hairier,
Till a Prince from Peru
Who came up for a screw
Had to hunt for her cunt with a terrier. (1)

— “Brøndgarnet er på vej tilbage”, Information, d. 26/4 2015
(1)(2)(3) Limericks via G. Legman: The Limerick. (N.Y. 1991) #128, #138 og #141. Se evt også #246: There was a young lady whose thighs, / When spread showed a slit of such size, / And so deep and so wide, / You could play cards inside, / Much to her bridegroom’s surprise.
Ill: Gustave Courbet: L’Origine du Monde (1866)

Vejs Ende

2014-04-05 by admin

[20131102]

Nu bredes alle Tuer
med Vinterens hvide Lin.
Kun Skoven staar og truer
som en skummel Ruin.
Hvælvingens høje Kupler
er styrtet ned i Støv,
og Vandringsmanden snubler
i foddybt, rustrødt Løv.

— Otto Fønss: I Skoven. I: Den hvide Jul, Kbh., 1913 ➜

Skurke og Fjolser

2014-04-03 by N.N.

“I en verden, hvor mindst fem sjettedele er skurke eller narre og fjolser, må enhver af den øvrige sjettedel, så meget desto mere, jo længere væk han befinder sig fra de andre, basere sit livssystem på tilbagetrukkethed, jo længere tilbage desto bedre. Overbevisningen om, at verden er en udørk, i hvilken man ikke kan regne med selskab, må blive til fornemmelse og – habituel. Ligesom væggene indsnævrer blikket, der atter udvider sig, når det blot har mark og vang foran sig, således indsnævrer menneskeligt selskab min ånd, og ensomheden udvider den atter.”

— Schopenhauer: Kunsten at kende sig selv, Kbh 2007, s. 36

Hin Enkelte

2014-03-22 by N.N.

“Hvad vil da Samvittigheden indskærpe ved Bevidstheden om, at Du er en Enkelt? Den villære Dig, hvis Du dømmer (thi i saare mange Tilfælde vil den afholde Dig fra at dømme), at Du da har Din Dom paa eget Ansvar; at Du med Undseelse som for en Afdød prøver, hvad Du forstaar og hvad Du ikke forstaar; den vil skrække Dig fra at søge den glimrende Udflugt til Elendighed, at i Ere Mange, thi mange Daarer gjør dog ikke een Viis, og Mængden er en tvetydig Anbefaling for en Sag; jo større Mængden er, desto sandsynligere, at Det den priser er Daarskab, desto usandsynligere, at det er Sandhed; og allerusandsynligst at det er nogen evig Sandhed, thi evigt er der jo netop ingen Mængde. Sandheden er ikke saaledes, at den Strax behager en letsindig Mængde – og i Grunden gjør den det aldrig; Sandheden maa netop forekomme en saadan Hob taabelig.”

— Kierkegaard: Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, p.121-2 3.udg.

Engel

2014-01-21 by admin

[20131102]

Rettidig omhu

2013-11-21 by admin

Følgende sikkert velmente advarsel:

This book is a product of its time and does not reflect the same values as it would if it were written today, Parents might wish to discuss with their children how views on race have changed before allowing them to read this classic work.

… kan læses på titelbladet til den engelske oversættelse af de Sades The 120 Days of Sodom. Kan man andet end bifalde de ansvarsfulde forældre, som tager en grundig diskussion af sådanne problemstillinger med deres børn inden de får lov til at læse bogen?

(Hvis sarkasmen i det afsluttende på en eller anden måde ikke fremgår tydeligt for dig, så kan jeg kun beklage, thi de eksempler fra bogen, som ville gøre den indlysende for enhver, vil jeg slet ikke bringe her, da de, i modsætning til den i bogen forekommende tidstypiske og derfor egentlig ganske harmløse racisme, er helt og aldeles uegnede for børn.)

— M. de Sade: The 120 Days of Sodom. Wilder Publ., Radford VA u.å. ISBN 9781604594188

Racismens Grænseland - 2

2013-11-06 by Admin

“De fremmede må også gerne have deres egen kultur. De må for min skyld også gerne bo i lejligheder med mærkelige gulvtæpper og spise fremmedartet mad, men de skal ikke tvinge mig til at spise det, og når de går på gaden, synes jeg, at de skal tale dansk.”

Sådan skriver Pia Kjærsgaard – ifølge dr.dk – i sin selvbiografi og hun uddybede (eller gentog) sin holdning i DRs Deadline: “…det synes jeg så sandelig også, de skal. De bor i Danmark. De lever i det danske samfund. Hvorfor er det ikke dansk, vi skal høre på gaden?”

Pia K For det første er det ikke særligt høfligt at smuglytte til hvad andre siger, hverken privat eller offentligt, og derfor kunne man indvende at dette egentlig er temmeligt ligegyldigt. Men eftersom Pia Kjærsgaard åbanbart er en ganske nysgerrig sjæl, som gerne forsøger at følge med i hvad fremmede taler om på gaden, så er spørgsmålet åbenbart ganske relevant. (jeg formoder, at der med “fremmede” ikke menes mennesker, som Pia Kjærsgaard tilfældigvis ikke kender, men derimod “fremmede” i den omtrendtlige betydning “sortsmusket arabisktalende pak som Pia Kjærsgaard ikke ønsker tilstedeværende i Danmark”)

Så hvem er disse fremmede? Jo, det er de mennesker, som Pia Kjærsgaard trods alt tilstår retten til at spise det mad de ønsker (også selvom hun for et par år siden forsøgte at fratage dem retten til at se set TV de vil, men det er jo en anden historie) så længe de ikke taler andet end dansk offentligt.

“Altså, jeg synes det er ganske fint, at de bevarer deres modersmål. At de i deres hjem – netop for at være tosprogede – kan deres modersmål. Men når de er ude i det danske samfund, når de går på gaden, er på skolerne og på arbejdspladserne, så taler de naturligvis dansk”

Umiddelbart kunne det godt lyde som et velment, men nok temmelig misforstået forsøg på at redde modersmålet fra skadelig påvirkning udefra … og så alligevel ikke.

Jeg var i en lokal møbelforretning forleden, en af de større af slagsen med et ret stort udvalg og mange flotte tilbud til forskønnelse af hjemmet og der midt i forretningen, stod der med store bogstaver “Customize din sofa”. Jeg formoder – jeg spurgte ikke – at det der tilbydes, er muligheden for at tilpasse sin sofa, vælge betræk og noget i den stil, men der slår det danske sprog åbenbart ikke helt til. På samme måde som det heller ikke synes at være helt tilstrækkeligt, når man går ned at gågaden og kan se at samtlige forretninger holder sale.

Det danske sprog er truet af påvirkinger fra mange sider og det kunne jeg nok skrive en længere smøre omkring, men det er jo egentlig irrelevant i denne sammenhæng, for det er jo ikke den herboende svensker eller amerikaners sproglige frihed, som smerter Pia Kjærsgaard. Faktisk har dette intet som helst med sprog at gøre. Det handler jo om det sædvanlige til had grænsende ubehag ved en bestemt befolkningsgruppe, som ikke ligner rigtige danskere.

“Jeg synes, det er højst ejendommeligt, når man bevæger sig rundt i bydele i Danmark, hvor der helt klart er en fremmed kultur. Hvor der er forretninger, som bestemt ikke har danske indehavere. Hvor der er en anderledes påklædning, og hvor man eksempelvis også hører arabisk. Jeg synes, man skal være dansk i Danmark, og at man skal tale dansk i Danmark – også når man går på gaden.”

Suk! Man sidder uvilkårligt og venter på lovforslaget der skal tvinge os alle i folkdragt og træsko og til at spise brunkål og citronfromage hver søndag.

Måske det ville være en ide at afskaffe racismeparagraffen, hvis vi på den måde kunne slippe for denne evindelige dans om den varme grød. Vi kunne få prikket hul på den byld på det danske samfunds næse, som Pia Kjærsgaard og hendes parti repræsenterer. Vi ville så måske kunne opleve en masse politikere sige tingene lige ud og det ville måske ikke være så kønt at bevidne, det er det sjældent når en byld brister, men der kunne måske ligge en stor befrielse deri for os alle, hvis disse smålige mennesker med deres enfoldige menneskesyn kunne få lov lette trykket og befri deres indre mentale kramper.

— Pia K: De fremmede skal tale dansk på gaden. dr.dk d. 1. nov. 2013 kl. 08.59
— Ill.: Wikipedia – http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:PiaKjaersgaard.jpg

Filter

2013-11-01 by admin

Et filter. Det er hvad det er. Et fiks og nyttigt filter hvormed du kan sortere mennesker i din omgandskreds, venner og bekendte, efter intelligens.

Tag nu alle de mennesker, der har moret sig herligt gennem flere år, på bekostning af Helle Thorning og både det mildest talt kaotiske politiske lederskab hun har udvist og hvordan der er blevet lavet jokes om hendes tasker og hendes skattesag. Morer de selvsamme mennesker sig lige så meget over det absurde teater, der gennem uger har udspillet sig omkring den person, der (i hvertfald indtil for kort tid siden) var selvskrevet til at overtage Helle Thornings job efter næste valg? Morer de selvsamme mennesker sig lige meget nu, hvor vinden blæser den anden vej?

Eller omvendt: er de mennesker, som var forargede over den omtale, som Thornings skattesag og håndtasker og hvad ved jeg fik i pressen, lige så forargede nu, hvor Lars Løkke er havnet i pressens offentlig gabestok eller er de pludselig begyndt at more sig højlydt?

Ganske ulidelige er de, disse politiske mennesker og deres stædige, men uendelige uintelligente og ganske kedsommelige, insisteren på at lige netop deres politiske standpunkt er det eneste rigtige og – endnu værre – deres påtrængende in your face-agtige politiske humor, der jo netop kun går den ene vej, mod højre eller mod venstre og derfor er nærmest umulig at skelne fra plat enfoldighed.

Så tag denne enestående politisk historiske lejlighed til at granske menneskene omkring dig og se hvad de er gjort af; måske der endda er enkelte i blandt, som faktisk ser den politiske verden med en ironisk eller endda sarkastisk distance. Der er nemlig en rimelig chance for, at der, ikke mindst blandt de der griner af det hele, er en lille smule visdom tilstede.

Hengivelse

2013-09-22 by N.N.

“Den, der ej er i stand til i omgang at give sig således hen til andre, at han for en stund bliver til ét med dem, at han ganske går ud af sig selv og taber sig i en fremmed bevidsthedskreds, han kan vist nok ved sin tilbageholdenhed redde sig fra at overvældes af nogen åndelig magt; men den individualitet, der kun på denne måde bjerges, bliver altid ensidig og fattig. Den åndelige fuldkommenhed kan ligesom den fysiske vækst kun fremmes derved, at individet jævnligt smelter sammen med, hvad der fremmed for det, og tilsyneladende opofrer sig selv til at vende beriget hjem igen til sig selv igen.”

— Poul Martin Møller: Strøtanker, Kbh 1994, s. 53

Aftenhygge på Engen

2013-08-31 by admin

[20120831]

Det er Længslernes Sus, –
det er Trængslernes Brus
fra den svundne, den dystfulde Dag;
det er Vemodets Skær
fra den Tankernes Hær,
der har stridt for sin møjsomme Sag;
det er magtløse Ønsker, der stunde,
mens Blomsterbladene blunde,
mod Feernes Land.

— Thøger Larsen: Aftenstemning. I: Thøger Larsen: Vilde Roser, Aarhus, 1895. ➜