UTI: Seksualitet

Kampen mod virkeligheden

2007-12-21 by Admin

Politiken kunne forleden berette om at der “er gået for meget porno i kvindebryster.” Derfor planlagde en mindre gruppe kvinder at aktionere mod dette, ved at bade topløs i DGI-byen i København.

At til ung alder hører megen naivitet kan man forvisse sig om, ved at læse hvad initiativtageren til aktionen, gymnasieeleven Maria Høeg udtaler i denne forbindelse:

Formålet er at sætte gang i en kønsdebat. Når mænd kan bade med nøgen overkrop, så burde vi også kunne gøre det. Vi er trætte af, at kvinder skal være sexsymboler og ikke må have hår under armene eller på benene.(1)

For det første roder hun to forskellige ting sammen. At kvinder er sexsymboler eller rettere at har fysiske fortrin der vækker opmærksomhed hos mænd, er noget hun må tage op med Gud eller evolutionen: det er ikke en bug, men derimod den feature hun overhovedet kan takke for at hun er i live i dag. Man kan have sin berettigede tvivl om hvorvidt mænd overhovedet gad spændere (så meget) tid og opmærksomhed på kvinder, hvis det ikke var for den ene ting der trækker så voldsom i dem.

Til gengæld er der ingen lov der forhindrer Maria i frit at lade håret gro under arme og på ben: det er ganske tilladt. Hvis hun har et problem med at ligge under for gruppepres eller moden er det ikke noget hun kan bebrejde andre end sig selv. Vær dig selv!

I det hele taget er dette vist en ungdommen og naivitetens aktion. Men reaktionerne på aktionen kom åbanbart lidt bag på arrangørerne, for samme Maria Høeg udtaler dagen efter:

Jeg blev nok en smule overrasket over, hvor meget presse der var til aktionen i DGI-byen. Man skal lige vænne sig til at se sig selv topløs i medierne, så nu skal vi lige hjem og trække vejret.(2)

Noget tyder jo på at Maria selv ikke helt fra frigjort sig fra brysternes betydning, siden det der ellers postuleres som det naturligste i verden, er noget der åbenbart hat taget pusten fra hende.

Men det bliver faktisk værre endnu:

Det er et oprør imod, at kvindekroppen overalt og hele tiden bliver betragtet som sexobjekt. Som kvinder vil vi gerne selv have lov at bestemme, hvornår vores bryster skal være seksuelle. Og det skal de ikke i en svømmehal, og derfor skal de heller ikke dækkes til. Vi vil have lov at bade topløse ligesom mændene.(3)

Således taler den 20-årige Astrid Vang, der også deltog i aktionen. Det er absurd at tro at kvinder kan bestemme hvordan mænd til enhver tid skal opfatte deres bryster, som om instinkter er noget man kan tænde og slukke for efter behov. Hvis brysterne til enhver tid er til skue, hvordan skal noget sådan komme i stand, hvis ikke det til stadighed kommunikeres?

Naiviteten og uvidenheden er slående: “Som kvinder vil vi gerne selv have lov at bestemme, hvornår vores bryster skal være seksuelle.” Ja se, det kan jo klares på den enkle måde, som kvinder til stadighed har gjort brug af: nemlig ved den simple foranstaltning at holde dem tildækket.

Dette er et glimrende eksempel på hvad der sker, når en ideologi tager magten over fornuften og efterlader dens tilhængere i et absurd tomrum af fraser der er i konflikt med både sig selv og virkeligheden. Her handler det ikke længere om ligestilling, for kvinder kan bade akkurat som mændene (blot er de klædt som kvinder og mænd som mænd). I stedet handler det pludseligt om udligning af kønsspecifikke forskelle og det kunne jo give undertegnede den tanke, at de aktionerende ikke ganske er på det rene med egne motiver og måske mere er i konflikt med deres eget køn end med den virkelighed de tilsyneladende bekæmper.

(1) Danske kvinder sætter brysterne fri, Politiken, d. 19. dec 2007.
(2) Topløse kvinder vil lave flere aktioner, Politiken, d. 20. dec 2007.
(3) Barbrystede kvinder indtog DGI-byen, Politiken, d. 19 dec. 2007

Kvinficeret

2007-06-11 by Admin

Nyhedsavisen er en reklamefinansieret tryksag som dumper ind af min brevsprække hver morgen. At kalde det for en avis er måske så meget sagt, det er en elendig reklamefinansieret møgsprøjte og den kan ikke på nogen måde gøre krav på betegnelsen avis.

Dagens udgave er i den grad inficeret af kvindelige værdier at det nærmest er kvalmefremkaldende. Under rubrikken “Sundhed” hedder det: “Nutidens mænd taler ud om følelser og går mere til psykolog. I fremtiden vil færre derfor lide af depression, alkoholmisbrug eller begå selvmord.” Bortset fra den logiske kortslutning i dette udsagn, er det et ubetinget knæfald for det som kvinderne altid har sagt, uanset om deres problem var en truende verdenskrig eller mistanke om ægtemandens elskerinde: “Kan vi ikke bare snakke om det”, efter logikken at alverdens problemer da godt kan løses gennem samtale.

Svend Aage Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet, udtaler:

“Det er gået op for mænd, at de ikke mister deres maskulinitet ved at vise følelser. Inden for de seneste år er der en fremgang i mænds varetagelse af sig selv. Mænd begynder at fornemme, hvilke problemer de har. At mænd bliver fædre er den mest afgørende faktor for at blive opmærksom på sit eget følelsesliv.” (1)

Vi tager den lige en gang til: “Inden for de seneste år er der en fremgang i mænds varetagelse af sig selv.” Fem tusind års historie og en endnu længere forhistorie og pludselig er mænd begyndt på den svære process at forstå sig selv. Skam få den der tænker at vores tid blot er en bums på verdenshistoriens næse og vor tids psykologi en klat puds der venter på at blive trykket ud, men ikke desto mindre vil jeg tillade mig at påstå, at mennesket ikke er en så simpelt konstruktion at forståelsen af det kan reduceres til det simple billede af et fælles køn. Indbildsk rådvildhed er nok en meget rammende beskrivelse af den mangel på respekt for menneskets historie samtidig mens man reducerer mennesket til mentalt ubehjælpsomme handicappede:

“Når mænd mærker efter og fornemmer sig selv, undgår de depressioner, alkoholmisbrug og selvmord. Og ved at tale om tingene kan de få hjælp af andre. Derfor vil færre mænd hverken blive fysisk eller psykisk syge i fremtiden, anslår Svend Aage Madsen.” (2)

Ja, både fysisk og psykisk sygdom kan undgås, når blot … Hørte jeg nogen sige Ventegodt?

Dermed slutter det ikke. Jonas Haurum åbnede en internetportal (flyguys.dk) der “lagde op til, at den både var for erklærede bøsser, biseksuelle og mænd, der bare ville prøve en mand.” Det var åbenbart for Jonas Haurum det indlysende skridt, efter “han for et lille år siden åbnede en tilsvarende portal for piger under navnet Flygirls.dk, væltede det ind med piger, som ikke så sig selv som hverken biseksuelle eller lesbiske. Det kom bare for at prøve det.” Men ak: “Efter få måneder stod det klart for Jonas Haurum, at Flyguys.dk stort set kun havde profiler fra mænd, der var erklærede bøsser. De nysgerrige holdt sig væk.” (3)

Læg mærke til efterrationaliseringen “De nysgerrige holdt sig væk.” Hvis de nysgerrige ikke dukkede op, kan det så ikke tænkes at de måske ikke var så nysgerrige alligevel? Ikke ifølge Jonas Haurum:

»Det var virkelig påfaldende, at da vi startede flygirls, væltede det ind med kvinder fra et bredt publikum. Vi har svært ved at komme frem til en konklusion om, hvorfor det ikke gik sådan med Flyguys. Det må simpelthen bare være mere accepteret, at piger er sammen med piger,« siger Jonas Haurum. (4)

At heteroseksuelle piger eksperimenterer med at dyrker sex med andre piger er en ting, men læg mærke til at den kendsgerning at heteroseksuelle mænd ikke i samme grad ønsker at prøve sex med andre mænd forklares med at det ikke er accepteret. Dermed postuleres at (nogle) heteroseksuelle mænd egentligt har lyst til at dyrke sex med andre mænd, men ikke gør det, udelukkende fordi det er social uacceptabelt. (Medmindre det da bare er Jonas Haurum der ikke forstår at alle andre mænd ikke, ligesom ham selv, har lyst til sex med andre mænd.)

Kan man ikke tænke sig at de måske ikke har lyst? Hvorfor skal der partout sammenlignes med kvinders tilbøjeligheder i samme retning og konkluderes ud fra postulatet om at mænd og kvinder er ens?

Joan Ørting, der heller ikke ligefrem fremstår som værende den hurtigste knallert på havnen, siger:

“Som kvinde kan man sagtens sige til sin mand, at man gerne vil prøve at være sammen med en anden kvinde. Men hvis manden siger, at han vil prøve det med en anden mand, så bliver kvinden bange. Kvinden tror med det samme, at han er bøsse.” (5)

Årsagen er simpelthen “at samfundet slet ikke er gearet til mænd, der vil begge dele,” mener Joan Ørting. Undertegnede hælder mere til den holdning at det måske mere er mænd der ikke er gearet til at skulle optræde efter de forventninger man har til kvinders adfærd. Og hvorfor skulle de i grunden også det?

*(1) Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 10
(2) Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 10
(3) Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 14
(4) Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 14
(5) Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 15 *

Queers

2007-05-15 by N.N.

Apropos homoseksuelle, så kom jeg i tanke om en artikel fra Weekend Avisen: Johanne Mygind: Homo-rock og pussycake, WA d. 14/7 2006. Den er ganske vist et år gammel og således ikke ligefrem aktuel, men ganske morsomt er det hele nu alligevel.

"Vi kender en familie, hvor datteren er meget optaget af prinsesselege, og det deler hun med faderen, for han er transseksuel og meget glad for kjoler. Men barnet er meget bevidst om, at hun selv må vælge, om hun er mand eller kvinde, når hun bliver voksen."

Således talte lederen af workshoppen "Queers as parents" på Festival for Queers i København, omtalt i Weekend Avisen d. 14/7 2006.

Intet nyt under solen, så vi tager lige for analogiens skyld et hurtigt sceneskift til Galilæa år 32, da ovenstående af en eller anden grund får mig til at tænke på følgende scene fra Monty Python’s Life of Brian:

THE COLOSSEUM, JERUSALEM
CHILDREN’S MATINEE
Voice: Ladies and gentlemen. The next contest is between… Big Goliath – The Macedonian baby-crusher, and Boris Miser.
[A number of women are cleaning up the stadium. The first pulls away a dead body, leaving the head behind. The next finds a ring on the finger of a body, and since she can’t take is off, she slips the arm into her robes.]
Brian: [Roving the stands, holding a tray of goodies{?!?}] Dog’s tongues. Wren’s livers. Chaffinch brains. Jaguar’s earlobes. Wolf nipple chips, get ’em while they’re hot, they’re lovely. Dromedary prezels, only half a dinar. Tuscany fried bats.
[Elsewhere on the stands, sit the terrorist organisation the PFJ. On a higherstep sit (left to right) Stan, Reg, and Francis, while below them sits Judith.]
Judith: I do feel, Reg, that any anti-imperialist group like ours must reflect such a divergence of interests within its power base.
Reg: Agreed. Francis?
Francis: Yeah. I think Judith’s point of view is very valid, Reg, provided the movement never forgets that it is the inaliable right of every man…
Stan: Or woman.
Francis: …or woman. To rid himself…
Stan: Or herself.
Francis: …or herself.
Reg: Agreed.
Francis: Thank you brother.
Stan: Or sister.
Francis: …or sister. Where was I?
Reg: I think you’d finished.
Francis: Oh, right.
Reg: Furthermore, it is the birthright of every man…
Stan: Or woman.
Reg: Why don’t you shut up about women, Stan. You’re putting us off.
Stan: Women have a perfect right to play a part in our movement, Reg.
Francis: Why are you always on about women, Stan?
Stan: I want to be one.
Reg: What?
Stan: I want to be a woman… from now on I want you all to call me Loretta.
Reg: What???
Loretta: It’s my right as a man.
Judith: Well why do you want to be Loretta, Stan?
Loretta: I want to have babies.
Reg: You want to have babies?
Loretta: It’s every man’s right to have babies if he wants them.
Reg: But you can’t have babies.
Loretta: Don’t you oppress me.
Reg: I’m not oppressing you, Stan. You haven’t got a womb. Where’s the foetis going to gestate? You going to keep it in a box?
[Loretta starts crying.]
Judith: Here. I’ve got an idea. Suppose you agree that he can’t actually have babies, not having a womb, which is nobody’s fault… not even the Roman’s, but that he can have the right to have babies.
[This seems to satisfy him.]
Francis: Good idea, Judith. We shall fight the oppressors for your right to have babies, brother. Sister, sorry.
Reg: What’s the point?
Francis: What?
Reg: What’s the point of fighting for his right to have babies when he can’t have babies?
Francis: It is symbolic of our struggle against oppression.
Reg: Symbolic of his struggle against reality.

Kampen mod virkeligheden er en (på mange måder og på mange plan, i øvrigt) svær kamp at kæmpe og ved udsigten til et tabt slag er fristelsen til bare at benægte den sikkert ret stor.

Alternativet er at hævde slaget vundet på forhånd: "Mange heteroseksuelle mænd bliver aggressive, når de for eksempel møder en transvestit. De ser en, som ligner deres kæreste, og som de får lyst til at kneppe, men samtidig vil de jo ikke stikke pikken i en mand, for så er de jo bøsser. Den kobling af fascination og aggression kan være livsfarlig, for det provokerer heteroseksuelle mænd til vanvid at føle begær mod andre mænd," forklarer en Miss Fish samme sted.

Det er jo unægtelig en interessant udtalelse og man fristes til at kigge lidt på logikken i den. "De ser en, som ligner deres kæreste," må jo være på et overordnet plan, altså de ser en ‘kvinde’ og ikke på et personligt plan, at de ser en der minder dem om den person deres kæreste er (da noget sådant vist er lidet sansynligt). Men så falder præmisserne for argumentet jo, da sætningen så vil have det betydningsmæssige indhold: "De ser en, som ligner en kvinde, og som de får lyst til at kneppe," og – alt andet lige – så er det vist de færreste mænd der reagerer på den måde og med den automatik ved synet af en hvilken som helst kvinde …

Mænd bliver ikke til kvinder ved at iklæde sig kvindetøj, de fleste kommer ikke – hvor gerne de end ville – nærmere end Terry Jones i et afsnit af Monty Python’s Flying Circus. Men skulle det alligevel ske at en fatsvag stakkel tog fejl af den ægte vare og kopien, er Miss Fishs udlægning alligevel en grov overforsimpling: "det provokerer heteroseksuelle mænd til vanvid at føle begær mod andre mænd," for da vil det ikke være den anden mand som begæret retter sig imod, men kvinden han fremtræder som og vreden er næppe så meget over at han så pludselig er blevet bøsse(!), som over at han ganske gement er blevet bedraget.

Men det er da sikkert rart for transvestitter at kunne forsikre sig selv om at de ligner underskønne kvinder og at de bliver begæret øjeblikkeligt af alle mænd indenfor hvis synsfelt de træder, men temmelig langt fra virkeligheden er det nu nok alligevel, og det simple postulat: "men samtidig vil de jo ikke stikke pikken i en mand, for så er de jo bøsser"; nemlig at det blot skulle være moral eller fordom der afholder mænd fra at gå rundt og i flæng have sex med hinanden, skal man nok være en Miss Fish, for at kunne postulere. Dermed afsløres nemlig den mest grundlæggende af enfoldigheder: at man tror alle andre er ligesom en selv!

Miss Fish (aka Jørgen Callesen), der i øvrigt går rundt på festivallen iklædt perlekæde og hår på brystet, præsenterer sig selv således: "Jeg er ikke transseksuel, for jeg vil ikke være kvinde, men jeg føler mig heller ikke særligt godt tilpas som mand. Løsningen for mig er at bære mine kvindelige sider uden på." At Miss Fish bærer sit køn (eller dele af det) som en klædningsdragt uden på kroppen er jo ikke ensbetydende med at kønnet ikke stikker betydeligt dybere og er en uadskillelig del af personligheden hos andre og ikke blot noget der styres af moral, fordom eller tilfældige vildfarne lyster.

En morsom detalje er en kvinde der i artiklen citeres for at sige: "Jeg ville ønske, der var et kønsneutralt ord for forældre!" Jamen dog, det danske sprog har netop et sådan ord og det er, mirabile dictu, "forælder"! En forælder kan være enten en mand eller en kvinde eller – i flertal – begge to i smuk samhørighed. Men måske er det noget helt andet der i virkeligheden spørges efter, nemlig en erstatning for de kønsspecifikke ‘far’ og ‘mor’. For selvom disse begreber jo kan strækkes ret langt og ‘far’ også kan bruges som dækkende for ‘papfar’ eller ‘stedfar’, kan man jo godt forestille sig at man kan geråde i rådvildhed overfor sine børn, når det gælder den korrekte tiltaleform for en papfar der kalder sig Loretta.
[N.N. 2007-05-15]