UTI: Køn

Kvinder!

2012-01-05 by Admin

Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen har i Politiken fået luft for deres frustrationer over at være kvinde, under overskriften “Derfor har mange kvinder lavt selvværd”.

“Kærlighed og anerkendelse er noget, vi kvinder dagligt må slås for, for mange af os føler ikke selv, at vi fortjener et klap på skulderen, hvis vi ikke ser godt ud, har en kernesund familie, succes på jobbet og et hjem, hvor puderne matcher sofaen.
[…]
Derfor kan det ikke undre, at hver fjerde kvinde ifølge en ny undersøgelse gennemført af Psykiatrifonden ofte eller jævnligt har lavt selvværd eller føler, at de ikke slår til. 24 procent har ligefrem været så stressede, at de overvejede at søge professionel hjælp, sygemelde sig, sige jobbet op eller omlægge deres liv.
[…]
I stedet føler mange af os, at vi befinder os i en spændetrøje, hvor vi konstant skal bevise over for os selv og resten af verden, at vi er gode nok – også selv om det koster søvnløse nætter, stress og risiko for sygemelding og udbrændthed.”

og pointen

“En del af problemet er, at vi kvinder har accepteret at leve under det traditionelle maskuline samfunds benhårde krav til præstation, effektivitet og tidsoptimering.”

I har ikke accepteret noget som helst. I har kæmpet for det gennem generationer hvor I hårdnakket og fulde af foragt har forkastet alt det, som traditionelt har været kvindeligt, til fordel for en form for ligestilling, der også kan kaldes lige vilkår. Mænds vilkår er hvad I har søgt, fordi I opfattede kvinders traditionelle vilkår som værende undertrykkende. Nu mærker I så i stedet trykket fra det traditionelle maskuline samfunds benhårde krav og I brokker jer stadigvæk, kællinger!

Og jeres ambitiøse forsøg på et løsningsforslag:

“Måske handler det om at sætte barren lidt ned, få far til at tage mere ansvar i hjemmet og stille krav til arbejdsmarkedet, så vi ikke står med hovedansvaret for hjemmet, samtidig med at vi skal præstere til topkarakter på jobbet.”

Ha! Nej, far er fucking ligeglad med om puderne matcher sofaen og i øvrigt var det jer selv som ville ud på arbejdsmarkedet. Men bortset fra det er der ingen ydre tvang der forhindrer jer i at gøre som I vil, andet end den indre trang som I åbenbart overhovedet ikke kan styre selv.

“Måske har vi kvinder i dag for høje forventninger til livet og til, hvad der kan lade sig gøre.”

Måske har I kvinder i dag ingen ide om hvad livet er eller hvad livet drejer sig om. Filosofi har alle dage været mandens gebet og det er ingen simpel sag at gentænke og genopfinde hele kvindekønnets rolle fra bunden af, når nu det I fik overleveret fra jeres mødre ikke var godt nok til jer. Men det afholdt jer jo ikke fra stædigt-revolutionært at gøre forsøget, vel?

Så fritag os venligst fra al klynkeriet over at projektet ikke lykkedes og tag det som en mand!

Fortsættes ...

— Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen: Derfor har mange kvinder lavt selvværd. Politiken d. 3/1 2012

Kampen mod virkeligheden

2007-12-21 by Admin

Politiken kunne forleden berette om at der “er gået for meget porno i kvindebryster.” Derfor planlagde en mindre gruppe kvinder at aktionere mod dette, ved at bade topløs i DGI-byen i København.

At til ung alder hører megen naivitet kan man forvisse sig om, ved at læse hvad initiativtageren til aktionen, gymnasieeleven Maria Høeg udtaler i denne forbindelse:

Formålet er at sætte gang i en kønsdebat. Når mænd kan bade med nøgen overkrop, så burde vi også kunne gøre det. Vi er trætte af, at kvinder skal være sexsymboler og ikke må have hår under armene eller på benene.(1)

For det første roder hun to forskellige ting sammen. At kvinder er sexsymboler eller rettere at har fysiske fortrin der vækker opmærksomhed hos mænd, er noget hun må tage op med Gud eller evolutionen: det er ikke en bug, men derimod den feature hun overhovedet kan takke for at hun er i live i dag. Man kan have sin berettigede tvivl om hvorvidt mænd overhovedet gad spændere (så meget) tid og opmærksomhed på kvinder, hvis det ikke var for den ene ting der trækker så voldsom i dem.

Til gengæld er der ingen lov der forhindrer Maria i frit at lade håret gro under arme og på ben: det er ganske tilladt. Hvis hun har et problem med at ligge under for gruppepres eller moden er det ikke noget hun kan bebrejde andre end sig selv. Vær dig selv!

I det hele taget er dette vist en ungdommen og naivitetens aktion. Men reaktionerne på aktionen kom åbanbart lidt bag på arrangørerne, for samme Maria Høeg udtaler dagen efter:

Jeg blev nok en smule overrasket over, hvor meget presse der var til aktionen i DGI-byen. Man skal lige vænne sig til at se sig selv topløs i medierne, så nu skal vi lige hjem og trække vejret.(2)

Noget tyder jo på at Maria selv ikke helt fra frigjort sig fra brysternes betydning, siden det der ellers postuleres som det naturligste i verden, er noget der åbenbart hat taget pusten fra hende.

Men det bliver faktisk værre endnu:

Det er et oprør imod, at kvindekroppen overalt og hele tiden bliver betragtet som sexobjekt. Som kvinder vil vi gerne selv have lov at bestemme, hvornår vores bryster skal være seksuelle. Og det skal de ikke i en svømmehal, og derfor skal de heller ikke dækkes til. Vi vil have lov at bade topløse ligesom mændene.(3)

Således taler den 20-årige Astrid Vang, der også deltog i aktionen. Det er absurd at tro at kvinder kan bestemme hvordan mænd til enhver tid skal opfatte deres bryster, som om instinkter er noget man kan tænde og slukke for efter behov. Hvis brysterne til enhver tid er til skue, hvordan skal noget sådan komme i stand, hvis ikke det til stadighed kommunikeres?

Naiviteten og uvidenheden er slående: “Som kvinder vil vi gerne selv have lov at bestemme, hvornår vores bryster skal være seksuelle.” Ja se, det kan jo klares på den enkle måde, som kvinder til stadighed har gjort brug af: nemlig ved den simple foranstaltning at holde dem tildækket.

Dette er et glimrende eksempel på hvad der sker, når en ideologi tager magten over fornuften og efterlader dens tilhængere i et absurd tomrum af fraser der er i konflikt med både sig selv og virkeligheden. Her handler det ikke længere om ligestilling, for kvinder kan bade akkurat som mændene (blot er de klædt som kvinder og mænd som mænd). I stedet handler det pludseligt om udligning af kønsspecifikke forskelle og det kunne jo give undertegnede den tanke, at de aktionerende ikke ganske er på det rene med egne motiver og måske mere er i konflikt med deres eget køn end med den virkelighed de tilsyneladende bekæmper.

(1) Danske kvinder sætter brysterne fri, Politiken, d. 19. dec 2007.
(2) Topløse kvinder vil lave flere aktioner, Politiken, d. 20. dec 2007.
(3) Barbrystede kvinder indtog DGI-byen, Politiken, d. 19 dec. 2007

Kvinficeret

2007-06-11 by Admin

Nyhedsavisen er en reklamefinansieret tryksag som dumper ind af min brevsprække hver morgen. At kalde det for en avis er måske så meget sagt, det er en elendig reklamefinansieret møgsprøjte og den kan ikke på nogen måde gøre krav på betegnelsen avis.

Dagens udgave er i den grad inficeret af kvindelige værdier at det nærmest er kvalmefremkaldende. Under rubrikken “Sundhed” hedder det: “Nutidens mænd taler ud om følelser og går mere til psykolog. I fremtiden vil færre derfor lide af depression, alkoholmisbrug eller begå selvmord.” Bortset fra den logiske kortslutning i dette udsagn, er det et ubetinget knæfald for det som kvinderne altid har sagt, uanset om deres problem var en truende verdenskrig eller mistanke om ægtemandens elskerinde: “Kan vi ikke bare snakke om det”, efter logikken at alverdens problemer da godt kan løses gennem samtale.

Svend Aage Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet, udtaler:

“Det er gået op for mænd, at de ikke mister deres maskulinitet ved at vise følelser. Inden for de seneste år er der en fremgang i mænds varetagelse af sig selv. Mænd begynder at fornemme, hvilke problemer de har. At mænd bliver fædre er den mest afgørende faktor for at blive opmærksom på sit eget følelsesliv.” (1)

Vi tager den lige en gang til: “Inden for de seneste år er der en fremgang i mænds varetagelse af sig selv.” Fem tusind års historie og en endnu længere forhistorie og pludselig er mænd begyndt på den svære process at forstå sig selv. Skam få den der tænker at vores tid blot er en bums på verdenshistoriens næse og vor tids psykologi en klat puds der venter på at blive trykket ud, men ikke desto mindre vil jeg tillade mig at påstå, at mennesket ikke er en så simpelt konstruktion at forståelsen af det kan reduceres til det simple billede af et fælles køn. Indbildsk rådvildhed er nok en meget rammende beskrivelse af den mangel på respekt for menneskets historie samtidig mens man reducerer mennesket til mentalt ubehjælpsomme handicappede:

“Når mænd mærker efter og fornemmer sig selv, undgår de depressioner, alkoholmisbrug og selvmord. Og ved at tale om tingene kan de få hjælp af andre. Derfor vil færre mænd hverken blive fysisk eller psykisk syge i fremtiden, anslår Svend Aage Madsen.” (2)

Ja, både fysisk og psykisk sygdom kan undgås, når blot … Hørte jeg nogen sige Ventegodt?

Dermed slutter det ikke. Jonas Haurum åbnede en internetportal (flyguys.dk) der “lagde op til, at den både var for erklærede bøsser, biseksuelle og mænd, der bare ville prøve en mand.” Det var åbenbart for Jonas Haurum det indlysende skridt, efter “han for et lille år siden åbnede en tilsvarende portal for piger under navnet Flygirls.dk, væltede det ind med piger, som ikke så sig selv som hverken biseksuelle eller lesbiske. Det kom bare for at prøve det.” Men ak: “Efter få måneder stod det klart for Jonas Haurum, at Flyguys.dk stort set kun havde profiler fra mænd, der var erklærede bøsser. De nysgerrige holdt sig væk.” (3)

Læg mærke til efterrationaliseringen “De nysgerrige holdt sig væk.” Hvis de nysgerrige ikke dukkede op, kan det så ikke tænkes at de måske ikke var så nysgerrige alligevel? Ikke ifølge Jonas Haurum:

»Det var virkelig påfaldende, at da vi startede flygirls, væltede det ind med kvinder fra et bredt publikum. Vi har svært ved at komme frem til en konklusion om, hvorfor det ikke gik sådan med Flyguys. Det må simpelthen bare være mere accepteret, at piger er sammen med piger,« siger Jonas Haurum. (4)

At heteroseksuelle piger eksperimenterer med at dyrker sex med andre piger er en ting, men læg mærke til at den kendsgerning at heteroseksuelle mænd ikke i samme grad ønsker at prøve sex med andre mænd forklares med at det ikke er accepteret. Dermed postuleres at (nogle) heteroseksuelle mænd egentligt har lyst til at dyrke sex med andre mænd, men ikke gør det, udelukkende fordi det er social uacceptabelt. (Medmindre det da bare er Jonas Haurum der ikke forstår at alle andre mænd ikke, ligesom ham selv, har lyst til sex med andre mænd.)

Kan man ikke tænke sig at de måske ikke har lyst? Hvorfor skal der partout sammenlignes med kvinders tilbøjeligheder i samme retning og konkluderes ud fra postulatet om at mænd og kvinder er ens?

Joan Ørting, der heller ikke ligefrem fremstår som værende den hurtigste knallert på havnen, siger:

“Som kvinde kan man sagtens sige til sin mand, at man gerne vil prøve at være sammen med en anden kvinde. Men hvis manden siger, at han vil prøve det med en anden mand, så bliver kvinden bange. Kvinden tror med det samme, at han er bøsse.” (5)

Årsagen er simpelthen “at samfundet slet ikke er gearet til mænd, der vil begge dele,” mener Joan Ørting. Undertegnede hælder mere til den holdning at det måske mere er mænd der ikke er gearet til at skulle optræde efter de forventninger man har til kvinders adfærd. Og hvorfor skulle de i grunden også det?

*(1) Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 10
(2) Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 10
(3) Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 14
(4) Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 14
(5) Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 15 *

Symboler

2007-05-19 by N.N.

Nu var det egentligt min mening at foretage en politisk rundtur henover partierne, for at dette ikke skulle tage sig alt for ensidigt ud. Der er andre mange andre politikere end Gerner der frivilligt gør sig selv til nar med ukvalificerede, uovervejede eller bare helt igennem tåbelige udtalelser. Men eftersom jeg nu de sidste par dage har været gennem Elsebeth Gerner Nielsens angreb på Krarup, så lad mig da for en god ordens skyld tage lidt fat Søren Krarup. Søren Krarup blev d. 18. april i Politiken citeret for følgende udtalelse:

"For så vidt som man siger, at hagekorset er symbolet på nazismen, så er det jo altså af samme art som Islams tørklæde."

Det har han jo ret i, for så vidt der i en vis forstand er tale om to symboler. Men at han trækker to så forskellige symboler frem i denne sammenhæng kan nu nok undre. Det ene valgt som et symbol på en opportunistisk og kortlivet politisk bevægelse efterfølgende blot husket som symbol på industriel massemord, det andet en del af en mere en tusind år gammel religion, kan sammenligningen umiddelbart synes noget kunstig. Forklaringen følger, med Krarups egne ord:

"Tørklædet symboliserer en totalitær ideologis krav om, at alle der ikke deler dens synspunkter og holdninger, er vantro, og de bør rettelig omvende sig, og hvis de ikke vil det, så de skal udryddes."

Der presser Hr. Krarup analogien vel rigeligt: Det som tørklædet primært symboliserer er vel Islams holdning til kvinder, på samme måde som f. eks. Paulus’ første Brev til Korinterne viser Kristendommens opfattelse af kvinder:

"Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud. Enhver mand, der beder eller taler profetisk med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved. Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af. Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en s kam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket. Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans. For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden, og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld. Derfor må kvinden af hensyn til englene have noget på hovedet som tegn på myndighed." (1. Kor. 11; 3-16)

Dette ved Hr. Krarup naturligvis godt, på samme måde som han ved at tanken om de vantro der skal omvende sig eller gå til grunde ejheller er Kristendommen fjern, hverken i teori eller praksis. Her er lidt teori:

"Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!" (Matt. 13;36-43)

"Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen." (Johannes’ Åbenbaring 20, 11-15)

Men måske er det bare noget helt andet der er galt; måske det er misundelsen der tynger Hr. Krarup, at hans hyrdekolleger i den anden religion har så meget mere styr på flokken, end Krarup og kolleger udi folkekirken selv har? For det hedder jo også om kvinder:

"Ligeledes vil jeg, at kvinder skal være ærbart og ikke prangende klædt, deres pynt skal ikke være kunstfærdige håropsætninger og guld eller perler eller dyrt tøj, men gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig deres gudsfrygt. En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed. For Adam blev skabt først, derefter Eva, og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet." (1. Tim 2;9-12)

"Ligeså skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, for at de af mændene, der er ulydige mod ordet, kan blive vundet uden ord gennem deres hustruers livsførelse, når de får syn for jeres rene, gudfrygtige liv. Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne. For det var sådan, de hellige kvinder, der håbede på Gud, i sin tid smykkede sig, idet de underordnede sig under deres mænd; således bøjede Sara sig for Abraham og kaldte ham herre, og når I gør det gode og ikke frygter nogen trussel, er I blevet hendes børn." (1. Peter 3; 1-7)”

Trist er det at skulle være præst i en verden fuld af kristne der kun er kristne af navn.

Queers

2007-05-15 by N.N.

Apropos homoseksuelle, så kom jeg i tanke om en artikel fra Weekend Avisen: Johanne Mygind: Homo-rock og pussycake, WA d. 14/7 2006. Den er ganske vist et år gammel og således ikke ligefrem aktuel, men ganske morsomt er det hele nu alligevel.

"Vi kender en familie, hvor datteren er meget optaget af prinsesselege, og det deler hun med faderen, for han er transseksuel og meget glad for kjoler. Men barnet er meget bevidst om, at hun selv må vælge, om hun er mand eller kvinde, når hun bliver voksen."

Således talte lederen af workshoppen "Queers as parents" på Festival for Queers i København, omtalt i Weekend Avisen d. 14/7 2006.

Intet nyt under solen, så vi tager lige for analogiens skyld et hurtigt sceneskift til Galilæa år 32, da ovenstående af en eller anden grund får mig til at tænke på følgende scene fra Monty Python’s Life of Brian:

THE COLOSSEUM, JERUSALEM
CHILDREN’S MATINEE
Voice: Ladies and gentlemen. The next contest is between… Big Goliath – The Macedonian baby-crusher, and Boris Miser.
[A number of women are cleaning up the stadium. The first pulls away a dead body, leaving the head behind. The next finds a ring on the finger of a body, and since she can’t take is off, she slips the arm into her robes.]
Brian: [Roving the stands, holding a tray of goodies{?!?}] Dog’s tongues. Wren’s livers. Chaffinch brains. Jaguar’s earlobes. Wolf nipple chips, get ’em while they’re hot, they’re lovely. Dromedary prezels, only half a dinar. Tuscany fried bats.
[Elsewhere on the stands, sit the terrorist organisation the PFJ. On a higherstep sit (left to right) Stan, Reg, and Francis, while below them sits Judith.]
Judith: I do feel, Reg, that any anti-imperialist group like ours must reflect such a divergence of interests within its power base.
Reg: Agreed. Francis?
Francis: Yeah. I think Judith’s point of view is very valid, Reg, provided the movement never forgets that it is the inaliable right of every man…
Stan: Or woman.
Francis: …or woman. To rid himself…
Stan: Or herself.
Francis: …or herself.
Reg: Agreed.
Francis: Thank you brother.
Stan: Or sister.
Francis: …or sister. Where was I?
Reg: I think you’d finished.
Francis: Oh, right.
Reg: Furthermore, it is the birthright of every man…
Stan: Or woman.
Reg: Why don’t you shut up about women, Stan. You’re putting us off.
Stan: Women have a perfect right to play a part in our movement, Reg.
Francis: Why are you always on about women, Stan?
Stan: I want to be one.
Reg: What?
Stan: I want to be a woman… from now on I want you all to call me Loretta.
Reg: What???
Loretta: It’s my right as a man.
Judith: Well why do you want to be Loretta, Stan?
Loretta: I want to have babies.
Reg: You want to have babies?
Loretta: It’s every man’s right to have babies if he wants them.
Reg: But you can’t have babies.
Loretta: Don’t you oppress me.
Reg: I’m not oppressing you, Stan. You haven’t got a womb. Where’s the foetis going to gestate? You going to keep it in a box?
[Loretta starts crying.]
Judith: Here. I’ve got an idea. Suppose you agree that he can’t actually have babies, not having a womb, which is nobody’s fault… not even the Roman’s, but that he can have the right to have babies.
[This seems to satisfy him.]
Francis: Good idea, Judith. We shall fight the oppressors for your right to have babies, brother. Sister, sorry.
Reg: What’s the point?
Francis: What?
Reg: What’s the point of fighting for his right to have babies when he can’t have babies?
Francis: It is symbolic of our struggle against oppression.
Reg: Symbolic of his struggle against reality.

Kampen mod virkeligheden er en (på mange måder og på mange plan, i øvrigt) svær kamp at kæmpe og ved udsigten til et tabt slag er fristelsen til bare at benægte den sikkert ret stor.

Alternativet er at hævde slaget vundet på forhånd: "Mange heteroseksuelle mænd bliver aggressive, når de for eksempel møder en transvestit. De ser en, som ligner deres kæreste, og som de får lyst til at kneppe, men samtidig vil de jo ikke stikke pikken i en mand, for så er de jo bøsser. Den kobling af fascination og aggression kan være livsfarlig, for det provokerer heteroseksuelle mænd til vanvid at føle begær mod andre mænd," forklarer en Miss Fish samme sted.

Det er jo unægtelig en interessant udtalelse og man fristes til at kigge lidt på logikken i den. "De ser en, som ligner deres kæreste," må jo være på et overordnet plan, altså de ser en ‘kvinde’ og ikke på et personligt plan, at de ser en der minder dem om den person deres kæreste er (da noget sådant vist er lidet sansynligt). Men så falder præmisserne for argumentet jo, da sætningen så vil have det betydningsmæssige indhold: "De ser en, som ligner en kvinde, og som de får lyst til at kneppe," og – alt andet lige – så er det vist de færreste mænd der reagerer på den måde og med den automatik ved synet af en hvilken som helst kvinde …

Mænd bliver ikke til kvinder ved at iklæde sig kvindetøj, de fleste kommer ikke – hvor gerne de end ville – nærmere end Terry Jones i et afsnit af Monty Python’s Flying Circus. Men skulle det alligevel ske at en fatsvag stakkel tog fejl af den ægte vare og kopien, er Miss Fishs udlægning alligevel en grov overforsimpling: "det provokerer heteroseksuelle mænd til vanvid at føle begær mod andre mænd," for da vil det ikke være den anden mand som begæret retter sig imod, men kvinden han fremtræder som og vreden er næppe så meget over at han så pludselig er blevet bøsse(!), som over at han ganske gement er blevet bedraget.

Men det er da sikkert rart for transvestitter at kunne forsikre sig selv om at de ligner underskønne kvinder og at de bliver begæret øjeblikkeligt af alle mænd indenfor hvis synsfelt de træder, men temmelig langt fra virkeligheden er det nu nok alligevel, og det simple postulat: "men samtidig vil de jo ikke stikke pikken i en mand, for så er de jo bøsser"; nemlig at det blot skulle være moral eller fordom der afholder mænd fra at gå rundt og i flæng have sex med hinanden, skal man nok være en Miss Fish, for at kunne postulere. Dermed afsløres nemlig den mest grundlæggende af enfoldigheder: at man tror alle andre er ligesom en selv!

Miss Fish (aka Jørgen Callesen), der i øvrigt går rundt på festivallen iklædt perlekæde og hår på brystet, præsenterer sig selv således: "Jeg er ikke transseksuel, for jeg vil ikke være kvinde, men jeg føler mig heller ikke særligt godt tilpas som mand. Løsningen for mig er at bære mine kvindelige sider uden på." At Miss Fish bærer sit køn (eller dele af det) som en klædningsdragt uden på kroppen er jo ikke ensbetydende med at kønnet ikke stikker betydeligt dybere og er en uadskillelig del af personligheden hos andre og ikke blot noget der styres af moral, fordom eller tilfældige vildfarne lyster.

En morsom detalje er en kvinde der i artiklen citeres for at sige: "Jeg ville ønske, der var et kønsneutralt ord for forældre!" Jamen dog, det danske sprog har netop et sådan ord og det er, mirabile dictu, "forælder"! En forælder kan være enten en mand eller en kvinde eller – i flertal – begge to i smuk samhørighed. Men måske er det noget helt andet der i virkeligheden spørges efter, nemlig en erstatning for de kønsspecifikke ‘far’ og ‘mor’. For selvom disse begreber jo kan strækkes ret langt og ‘far’ også kan bruges som dækkende for ‘papfar’ eller ‘stedfar’, kan man jo godt forestille sig at man kan geråde i rådvildhed overfor sine børn, når det gælder den korrekte tiltaleform for en papfar der kalder sig Loretta.
[N.N. 2007-05-15]