‘handicap et, – (-s) (eng., af hand in cap hånd i hue, gl. lodtrækningsspil) konkurrence hvor de svagere deltagere får fordele (forspring), evt. de dygtige hæmmes; ugunstig stilling, hindring, mangel, (legems-)defekt; ‘handicappe stille ugunstigt; ‘handicappet funktionshæmmet. [Gyld. Fremmedordbog, 11. udg.]

Er der nogen der ikke ved hvad det ord betyder? Tilsyneladende ...

"Med Biblen i hånden kommer præsten Søren Krarup ind i Folketinget og sammenligner bøsser med handicappede ..."

Således talte Elsebeth Gerner Nielsen MF (R) med skælvende stemme i “Debatten” på DR2, torsdag d. 3. maj kl 20:00. Debatten handlede om en i grunden ubetydelig beklædningsgenstand, i øvrigt en for danske kvinder af min farmors generation ganske ordinær fortrinsvis udendørs påklædningsgenstand, som har fået en frygtelig masse opmærksomhed på det seneste på hovedet af nyere generationer af kvinder af primært ikke-dansk oprindelse, men det er uvedkommende i denne sammenhæng.

Hvad der er interessant er selve essensen af Gerners udtalelse, der demonstrerer hvor galt det går, når man vælger, eller ikke evner andet end, at tale udfra plat fordom i stedet for fakta.

For det første sammenligner Krarup ikke bøsser med handicappede; han siger at de er handicappede. (Han sammenligner det muslimske tørklæde med nazismens hagekors, men det er en helt anden historie – som jeg nok skal vende tilbage til.) Desuden bruger Krarup slet ikke ordet bøsser, han kalder dem homoseksuelle.

Men lad os da bare sammenligne betydningen af ordet handicappet som det fremgår af fremmedordbogen:

et handicap: ugunstig stilling, hindring, mangel; (legems)defekt.
handicappet: funktionshæmmet.

med den hvad Krarup i virkeligheden sagde:

"Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område."

At være homoseksuel kan vist på ingen måde siges at være normalt, da det er en tilstand (psykisk eller fysisk) der er direkte kontraproduktiv i forhold til formålet med den menneskelige seksualitet, nemlig forplantning. At være homoseksuel er i en vis forstand at være funktionshæmmet i og med at man som homoseksuel er i en ugunstig stilling mht at få børn. Man har et handicap. Homoseksualitet som norm ville enddog også placere menneskeracen i en ugunstig stilling: for var homoseksualitet normen, ville menneskeracen formodentlig uddø.

Hvad man til gengæld kan sige er at det tilsyneladende er normalt at der findes homoseksuelle; fænomenet går også igen hos adskillige dyrearter.

Hvilken rolle spiller så dette? Ikke nødvendigvis nogen, medmindre man mener at der bør diskrimineres på det grundlag og det er vist, i hvertfald i vores del af verden, noget der er gået af mode. Problemet er bare dette at der findes politikere (og andre) med en sådan berøringsangst overfor minoriteter at de dog hellere vil fornægte sandheden in extremis end at skulle rumme dikotomier som at nok er mennesker forskellige (in casu: homoseksualitet er ikke normalt) men at det ikke betyder at der skal diskrimineres på det grundlag.

Resultatet er at det er blevet politisk ukorrekt at tale deskriptivt om disse minoriteter (se også: Lone Frank: Homofår, WA Ideer, d. 30/3 2007), i og med at man strækker det rimelige “man skal ikke diskriminere (religiøse og seksuelle) minoriteter” til det urimelige “man skal slet ikke diskutere disse minoriteters evt. problemer” fordi man frygter at en sådan diskussion er en diskrimination i sig selv. Det er den naturligvis ikke.

Spørgsmålet er så om (de indbildt farlige) sandheder forsvinder af sig selv, hvis man tier dem ihjel eller om resultatet er at man blot holder sig selv for nar?

Noget helt andet er det uhyggelige spørgsmål, et som jeg egentlig gerne ville have haft lejlighed til at stille Elsebeth Gerner Nielsen, og som ville være det nærgående og afslørende forsøg på at afdække, hvorfor det egentligt er så moralsk anstødeligt, at blive sammenlignet med handicappede? Den moralske forargelse afslører sig uvilkårligt sig selv: der er intet galt med at være handicappet, med mindre man, som man må formode at Elsebeth Gerner Nielsen gør, opfatter ordet 'handicappet' som et derogativ.

II

"Med Biblen i hånden kommer præsten Søren Krarup ind i Folketinget og sammenligner bøsser med handicappede."

Elsebeth Gerner Nielsen aner tydeligvis ikke hvilken holdning til homoseksuelle der kommer til udtryk i Bibelen, for hvad end det er Krarup har haft i hånden da han kaldte homoseksuelle for handicappede, var det ikke Bibelen. Krarup er ikke imod registrerede partnerskaber for homoseksuelle:

"»Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område,« siger Søren Krarup, som understreger, at han ikke er imod registrerede partnerskaber. »Det er i orden, at de får styr på deres samliv. Men de kan ikke indgå et ægteskab,« siger han." (avisen.dk, d. 25/4 2007)

Sammenlignet med hvad der udtrykkes i Biblen er Krarup nu ganske moderat. Her er hvad der blandt andet står i Bibelen:

"Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd." (1. Kor. 6;9-11)

og

"Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges, og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd der ligger i med mænd, bortførere, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære efter det evangelium om herligheden hos den salige Gud, som jeg har fået betroet." (1. Tim. 1;8-11)

og

"For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.

Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.

Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.

Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det." (Rom. 1;18-32)

Det er vist meget længe siden at en politiker sådan for alvor har haft Bibelen med ind i Folketinget. [N.N. 2007-05-12]