UTI: Censur

The curtain is never drawn

Dit liv er en del af et kæmpestort socialt eksperiment, som du sikkert for det første er ganske uvidende om finder sted, for det andet ingen indflydelse har på om du vil medvirke i eller ej og som – for det tredje – foregår fuldstændig ukontrolleret.

“Let me emphasise it on behalf of the prosecution: do not approach this matter in any priggish, high-minded, super-correct, mid-Victorian manner. Look at it as we all of us, I hope, look at things today, and then, to go back and requote the words of Mr. Justice Devlin, ‘You will have to say, is this book to be tolerated or not?’, in the sense that it must tend, or may tend, to deprave and corrupt. Members of the jury, when you have seen this book, making all such allowances in favour of it as you can, the prosecution will invite you to say that it does tend, certainly that it may tend, to induce lustful thoughts in the minds of those who read it. It goes further, you may think. It sets upon a pedestal promiscuous and adulterous intercourse. It commends, and indeed even advocates, coarseness and vulgarity of thought and language. You may think that it must tend to deprave the minds certainly of some and you may think manyof the persons who are likely to buy it at the price of 3s 6d and read it, with two hundred thousand copies already printed and ready for release. You may think that one of the ways in which you can test this book, and test it from the most liberal outlook, is to ask yourselves the question, when you have read it through, would you approve of your young sons, young daughters – because girls can read as well as boys – reading this book. Is it a book that you would have lying around in your own house? Is it a book that you would even wish your wife or your servants to read?" (1)

Fra anklager Mervyn Griffith-Jones’ indledning til sagen mod Penguin Books for deres planer om at udgive D. H. Lawrences Lady Chatterley’s Lover i 1960. Det er kun halvtreds år siden at man kunne spørge “is its publication proved to be justified for the public good?” Det fandt juryen at den var, sagen blev tabt.

I dag kommer man ikke langt i dag med betragtninger over hvad der er til gavn for almenheden, for så kunne man sagtens spørge sig selv, til hvilken gavn for almenheden det er, at den letteste vej til berømmelse pt er ved at være dummere end en sæk kartofler og villig til at have sex på tv i bedste sendetid.

“»Jeg har altid haft den her drøm om et liv i medierne. Det er også derfor, jeg har nået så langt, fordi jeg har villet det hele tiden. Men så skal man nok også have et eller andet, der skiller sig ud, og det tror jeg på, jeg har,« fortæller Amalie Szigethy til Information. Hun blev kendt for samlejesekvenser under lagnet, som stadig cirkulerer rundt på nettet.” (2)

En væsentligt indvending kunne være, at man sikkert får den slags berømmelse som man fortjener, men det er en anden historie. Det interessante er skiftet i blufærdighed og der er stor forskel på at optræde på tv og på fiktive scener fra en roman. Ikke desto mindre savnede Griffith-Jones tydeligvis at få gardinerne trukket for:

“And you have the episodes of sexual intercourse. There are, I think, described in all thirteen throughout the course of this book. You will see that they are described in the greatest detail, save perhaps for the first. You may think that this book, if its descriptions had been confined to the first occasion on which sexual intercourse is described, would be a very much better book than it is. But twelve of them certainly are described in detail leaving nothing to the imagination. The curtain is never drawn. One follows them not only into the bedroom but into the bed and one remains with them there.”(2)

Spørgsmålet er så, om du kære læser, et øjeblik kan træde ud af dit liv og den tid du lever i og se det hele fra et lidt større perspektiv. Du skal se bort fra, at din verden og din moral (eller mangel på samme) for dig er den eneste rigtige og samtidig tænke på at den moral som Griffith-Jones dengang repræsenterede, for ham var lige så naturlig og lige så rigtig som den der styrer dit liv i dag. Tænk over den udvikling som er sket – rent moralsk – over de halvtreds som er passeret siden Griffith-Jones forsøgte at trække de juridiske gardiner for, og spørg så dig selv: Hvis vi til stadighed vi accepterer at mere vil have mere og at grænser (personlige og moralske) er noget der skal udfordres og flyttes hvor vil vi så være om ti år? Om femogtyve år? Om halvteds år?

Problemet er ikke at samfundet udvikler sig, men at der tilsyneladende er en overvejende faktor som fastlægger i hvilken retning kursen går.


(1) Robert Fox: We were there. New York 2010. s. 278-9
(2) ‘Hvis du giver mig finger, så …’ Information, 22.okt.2010
(3) Robert Fox: We were there. New York 2010. s. 279

Åndshygiejne

"Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger!"

Hele 219 gange er ordet "nigger" blevet fjerne fra en ny udgave af Mark Twains Adventures of Huckleberry Finn. Det kan man læse i flere medier, inklusive hjemlige Weekend Avisen. Ordet er blevet erstattet af det ikke mindre værdiladede ord ‘slave’.

The N-word er ikke et ord man bruger i daglig tale, så meget kan alle, undtagen måske de allermest afstumpede, vist godt blive enige om. På samme måde er det endnu mindre gangbart at bruge det på tryk. Sådan har det været længe; Carl Van Vechtens roman var kontroversiel allerede ved udgivelsen i 1920, alene på grund af titlen.

Men på et eller andet tidspunkt overgår det, som måske engang var et kontroversielt udsagn eller blot var en måde at se verden på, til historiens sfære og det kontroversielle opløses og bliver til noget andet, til viden om fortiden, til et perspektiv og en kilde til forståelse.

På samme måde var Heil Hitler i en årrække en gængs hilsen i en af Europas store kulturnationer, men det gik ligesom af mode igen da resten af verden med vold og magt fik banket ind i hovedet på tyskerne, hvor ildeset den praksis var. Det betyder ikke at Heil Hitler ikke i dag kan bruges frit i film hvis formål er ren underholdning, uanset et der stadig er mennesker i live, som af racemæssige årsager alene, måtte have mere eller mindre traumatiske oplevelser relateret dertil.

Historien er et frirum og hvad end der måtte være foregået i den, kan det bruges som underholdning. Det er intet problematisk deri. Problemer opstår når man enten forsøger at genoplive den eller omskrive den og det er en særlig type af enfoldige mennesker, der mener at der vindes noget som helst ved at omskrive Mark Twains værker, så de passer ind i en alt for sentimental nutid.

Og enfoldighed er den eneste dækkende beskrivelse på denne slags foretagsomhed, der er rettet mod mennesker som ikke kan rumme en virkelighed – in casu oven i købet en historisk virkelighed – som er forskellig fra deres egen.

Enfoldighed er den eneste dækkende beskrivelse for denne type af mennesker, som når de ser en anden tids mennesker, insisterer på at betragte dem gennem en optik som er typisk for deres egen tid.

Enfoldighed er den eneste dækkende beskrivelse for denne type af mennesker, som insisterer på at deres moral er den moral hele verden skal anskues igennem og dømmes efter og som ikke mener at de har pligt til eller interesse i at forsøge at anskue den anderledes.

Mark Twains tid var hvad den var, på godt og på ondt, ligesom enhver anden historisk tidsperiode, og den kan kun forstås, hvis mange betragter den som den nu engang var og ikke som vi gerne vil have den skulle have set ud. For den er også en tid som ikke er længere og for personerne der levede i den — og her ser jeg helt bort fra at dette er en roman og de implicerede personer aldrig har eksisteret andet end på papir — har det ingen som helst betydning, om den forsøges rediget og forskønnet posthumt. Det ændrer intet, ligesom der heller intet vindes ved at fortie alt andet hvad der er foregået i fortiden. Ja, sådan talte man dengang og det kan vi så godt se nu ikke var så heldigt og det gør vi derfor ikke længere, men lige præcis det perspektiv går tabt, hvis man velmenende forsøger at pynte på fortiden.

CBS, MSNBC, Publishers Weekly og andre bringer historien men viger selv tilbage fra at referere ordet “nigger” og bruger i stedet betegnelsen “the N-word” hvilket er endnu mere absurd, da jo ikke bare alle selvfølgelig ved hvad der tales om, men at det vel også er indlysende at ordets negative konnotationer forstærkes af at det bliver forbudt overhovedet at nævne det og at det kamoufleres ved en anderledes stavemåde.

Men allermest morsomt er det at selv kritikerne af denne form for censur tager afstand fra Mark Twain:

Gribben [udgiveren af den censurerede udgave] has no illusions about the new edition’s potential for controversy. “I’m hoping that people will welcome this new option, but I suspect that textual purists will be horrified,” he said. “Already, one professor told me that he is very disappointed that I was involved in this.” Indeed, Twain scholar Thomas Wortham, at UCLA, compared Gribben to Thomas Bowdler (who published expurgated versions of Shakespeare for family reading), telling PW that “a book like Professor Gribben has imagined doesn’t challenge children [and their teachers] to ask, ‘Why would a child like Huck use such reprehensible language?’ ” (Mark Schultz: Upcoming NewSouth ‘Huck Finn’ Eliminates the ‘N’ Word)

Ja, hvorfor mon dog Mark Twain bruger sådan et forfærdeligt sprog…

Det er lærere som dette der kan dræbe enhver glæde ved at læse, for i sidste ende er der kun en måde at læse på, nemlig ved at læse hver enkelt bog på dens egne præmisser og forsøge at forstå dem som sådan. Og når det gælder bøger som er fra en anden tid, ved kun at læse dem for det de er, uden at stille spørgsmål og pege fingre funderet i vor tids moral og normer. Kun på den måde kommer du videre som læser og som menneske og hæver dig over den mudderpøl af middelmådighed og forargelse som ovenstånde bowdlerisering af Mark Twain er udtryk for!

God fornøjelse!


Mark Schultz: Upcoming NewSouth ‘Huck Finn’ Eliminates the ‘N’ Word. Publishers Weekly. 3. jan 2011
— PS! Efter dette blev skrevet blev jeg opmærksom på denne sketch, som på en eller anden måde vist illustrerer pointen ovenfor.