“Vi ønsker ligestilling mellem kønnene i vores samfund, men hvordan kan det opnås, når prostitution og kvindehandel er med til at skabe et billede af kvinden som en vare, der kan handles med, en vare alle har ret til at købe eller sælge?”
Således skriver Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen i Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem.
Læg mærke til udtrykket “skabe et billede”, det er en helt formidabel måde at argumentere på: Ligestilling i samfundet er umulig at opnå fordi nogle få (meget få) kvinder foretager sig et-eller-andet og dette et-eller-andet udøver så indflydelse på både hvordan flertallet af kvinder opfattes i samfundet og hvad flertallet af kvinder i det hele taget kan kan foretage sig og opnå ved at “skabe et billede”.
Ikke et ord om:
- hvorfor dette mindretalsbillede på nogen måde skulle kunne øve nogen væsentlig indflydelse på flertallet.
- hvorfor det store flertal af ikke-prostituerede kvinder ikke skaber et tilsvarende kraftigere “mod-billede”. – hvordan dette “billede” udøver den indflydelse det skulle have på dem der “ser” det. – hvilken indflydelse det udøver, udover at være et billede i sig selv. – … og sikkert en hel masse andet.
Det burde ikke være en overraskelse at den slags “billeder” (og deres modbilleder) skabes overalt i vores samfund, hele tiden og af os alle sammen, med større eller mindre konsekvenser.
Men lad os da bare føre argumentationen videre. Det er velkendt at der er en stor overvægt af kvindelige pædagoger (for nu slet ikke at inddrage sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og hjemmehjælpere). Det har været oppe i folketinget. Jeg har selv som formand for bestyrelsen i en børnehave oplevet en 25:1 kvinde/mand ratio på jobansøgninger o. s. v. Jeg vil derfor påstå at ligestilling ikke kan opnås, når alle disse kvindelige pædagoger er med til at skabe et billede af kvinden som den der passer børnene. Ydermere vil jeg tro at antallet af kvindelige pædagoger formodentlig er adskillige hundrede gange større end antallet af prostituerede og at de derfor skaber et billede der er så mange gange stærkere, at den eneste fornuftige løsning ville være – i ligestillingens hellige navn – straks at forbyde, ikke bare kvindelige pædagoger, men måske pædagoger i det hele taget.
Det er da indlysende, er det ikke, at vi kan og skal tolerere et samfund hvor folk går rundt og skaber uacceptable billeder.
Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen: Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem. Fra Redens nu nedlagte hjemmeside: reden.dk.